This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62021CN0311
Case C-311/21: Request for a preliminary ruling from the Bundesarbeitsgericht (Germany) lodged on 18 May 2021 — CM v TimePartner Personalmanagement GmbH
Sag C-311/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 18. maj 2021 — CM mod TimePartner Personalmanagement GmbH
Sag C-311/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 18. maj 2021 — CM mod TimePartner Personalmanagement GmbH
EUT C 320 af 9.8.2021, pp. 26–28
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
9.8.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 320/26 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 18. maj 2021 — CM mod TimePartner Personalmanagement GmbH
(Sag C-311/21)
(2021/C 320/26)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesarbeitsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: CM
Sagsøgt: TimePartner Personalmanagement GmbH
Præjudicielle spørgsmål
|
1. |
Hvorledes defineres begrebet »den generelle beskyttelse af vikaransatte« i artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF (1) af 19. november 2008 om vikararbejde, og omfatter det navnlig mere end den beskyttelse, som i henhold til den nationale lovgivning og EU-retten ufravigeligt kræves for alle arbejdstageres vedkommende? |
|
2. |
Hvilke betingelser og kriterier skal være opfyldt, for at det kan antages, at bestemmelserne i en kollektiv overenskomst vedrørende vikaransattes arbejds- og ansættelsesvilkår, der afviger fra princippet om ligebehandling, som er fastsat i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/104/EF, respekterer den generelle beskyttelse af vikaransatte?
|
|
3. |
Skal den nationale lovgiver fastsætte de betingelser og kriterier, som arbejdsmarkedets parter skal overholde for at respektere den generelle beskyttelse af vikaransatte, som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i direktiv 2008/104/EF, når denne lovgiver giver parterne mulighed for at indgå kollektive overenskomster, der indeholder bestemmelser vedrørende vikaransattes arbejds- og ansættelsesvilkår, som afviger fra kravet om ligebehandling, og det nationale overenskomstsystem indeholder krav, hvorefter der kan forventes en rimelig balance mellem parternes interesser (den såkaldte garanti for kollektive overenskomsters retmæssighed)? |
|
4. |
Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende:
|
|
5. |
Såfremt det tredje spørgsmål besvares benægtende: Kan de nationale retsinstanser i tilfælde af bestemmelser i kollektive overenskomster vedrørende arbejds- og ansættelsesvilkårene for vikaransatte, der afviger fra princippet om ligebehandling, i henhold til artikel 5, stk. 3, i direktiv 2008/104/EF, i ubegrænset omfang efterprøve disse kollektive overenskomster med henblik på, om afvigelserne respekterer den generelle beskyttelse af vikaransatte, eller kræver chartrets artikel 28 og/eller henvisningen til »arbejdsmarkedets parters uafhængighed« i 19. betragtning til direktiv 2008/104/EF, at arbejdsmarkedets parter med hensyn til respekten af den generelle beskyttelse af vikaransatte skal indrømmes en skønsmargen, som kun i begrænset omfang kan efterprøves ved domstolene, og — i bekræftende fald — hvor vid er denne skønsmargen? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19.11.2008 om vikararbejde (EUT 2008 L 327, s. 9).