Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0307

    Sag C-307/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Kleve (Tyskland) den 14. maj 2021 — AB m.fl. mod Ryanair DAC

    EUT C 310 af 2.8.2021, p. 11–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    2.8.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 310/11


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Kleve (Tyskland) den 14. maj 2021 — AB m.fl. mod Ryanair DAC

    (Sag C-307/21)

    (2021/C 310/14)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Landgericht Kleve

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: AB m.fl.

    Sagsøgt: Ryanair DAC

    Præjudicielt spørgsmål

    Skal artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 7 i forordning (EF) nr. 261/2004 (1) fortolkes således, at det transporterende luftfartsselskab også skal betale kompensation i tilfælde af aflysning af en flyafgang, som passageren ikke har fået meddelelse om mindst to uger før det planlagte afgangstidspunkt, hvis luftfartsselskabet rettidigt inden udløbet af to uger har sendt oplysningen til den eneste e-mailadresse, der blev meddelt luftfartsselskabet ved reservationen, uden at være klar over, at reservationen er foretaget via en formidler eller dennes internetplatform, og det højst er formidleren, der har adgang til reservationen på denne e-mailadresse, hvorimod passageren ikke selv har nogen direkte adgang til e-mailadressen?


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).


    Top