—

Sagsøgeren har til støtte for dette anbringende gjort gældende, at sagen ikke blev behandlet af det polske kontor for konkurrence i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1/2003. Sagsøgeren anmeldte således et tilfælde af mistanke om anvendelse af konkurrencebegrænsende praksis til formanden for Urząd Ochrony Konkurencji i Konsumentów (kontoret for konkurrence og forbrugerbeskyttelse) (herefter »formanden for kontoret for konkurrence og forbrugerbeskyttelse«). Denne myndighed nægtede imidlertid at indlede den i lovgivningen fastsatte retsforfølgning og at foretage en vurdering af den pågældende adfærd, idet den henviste til utilstrækkeligheden af de oplysninger, som var til dens rådighed, og anmodede sagsøgeren om at fremsende den oplysninger. Samtidigt foretog kontoret ikke nogen form for skridt til at indhente oplysningerne, og det pålagde sagsøgeren bevisbyrden fuldt ud. Derfor kan kontorets handlinger ikke kvalificeres som »undersøgelse af sagen« som omhandlet i Kommissionens meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder (2) eller i Rettens praksis. Kommissionen støttede sig derfor med urette på artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 for at afvise klagen. Sagsøgeren har tilføjet, at sagen som følge af Kommissionens afvisning af klagen ikke vil blive undersøgt af nogen myndighed, hvilket i det væsentlige er i strid med 18. betragtning til forordning nr. 1/2003.

—

Sagsøgeren har til støtte for dette anbringende gjort gældende, at den ikke kan påberåbe sig de rettigheder, der tilkommer den i henhold til chartrets artikel 41, dyk. 1, fordi ingen myndighed indledte undersøgelsen af dens sag. Sagsøgeren har ikke mulighed for at handle, eftersom de nationale bestemmelser for det første ikke fastsætter nogen mulighed for at anlægge sag til prøvelse af formanden for kontoret for konkurrence og forbrugerbeskyttelses afvisning af at indlede retsforfølgning. For det andet afholdt Kommission sig fra at undersøge sagen, idet den urigtigt lagde til grund, at sagen allerede var blevet undersøgt. Som følge heraf blev sagsøgeren forhindret i at påberåbe sig sine rettigheder. Sagsøgeren har præciseret, at Kommissionen ikke tog hensyn til samtlige omstændigheder i den pågældende sag og ikke foretog en grundig vurdering af dens situation. Kommissionen burde efter sagsøgerens opfattelse netop have fastslået, hvorvidt og hvorledes sagen var blevet undersøgt, og derfor have foretaget en detaljeret analyse af aktiviteterne hos det nationale kontor for konkurrence. Kommissionen har ikke opfyldt denne forpligtelse, og den har derfor ikke opfyldt den pligt til passende omhu, der følger af retten til god forvaltning. Kommissionen har heller ikke opfyldt den forpligtelse, der følger af artikel 105, stk. 1, TEUF. Kommissionen har således ikke taget hensyn til den omstændighed, at en sag om en potentiel tilsidesættelse af konkurrenceprincippet i tilfælde af afvisning af klagen fortsat er uafsluttet, da den nationale myndighed ikke har udtalt sig desangående.