—

Annullation, i henhold til artikel 263 TEUF, af en stiltiende afgørelse fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af 26. maj 2020 om afslag på sagsøgernes krav om beskyttelse af fortroligheden af korrespondancen mellem sagsøgerne og deres eksterne advokat, medmindre sagsøgerne forklarer konteksten for og indholdet af en sådan korrespondance, som nyder retlig beskyttelse.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om, at sagsøgernes ret til fortrolighed med hensyn til en korrespondance er en grundlæggende, omend uskreven, ret i henhold til EU-retten, som anerkendt i Domstolens praksis. Udøvelsen af denne ret kan ikke, som påstået, betinges af, at sagsøgerne godtgør, at deres fortrolige korrespondance har en væsentlig forbindelse til selve den undersøgelse, med hensyn til hvilken deres korrespondances fortrolighed er beskyttet; dette ville være i strid med formålet med beskyttelse af en korrespondances fortrolighed.

2.

Andet anbringende om, at sagsøgernes ret til beskyttelse af en korrespondances fortrolighed hidrører fra henholdsvis EMRK og fra Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til privatliv i henhold til artikel 8 i EMRK (chartrets artikel 7) og retten til forsvar i henhold til artikel 6 i EMRK (chartrets artikel 47). Beskyttelsen af en korrespondances fortrolighed i henhold til EMRK og chartret afhænger ikke, som det er gjort gældende, af formålet og indholdet af den relevante korrespondance, men udelukkende af identiteten af deltagerne heri.

3.

Tredje anbringende om, at selv om retten til beskyttelse af en korrespondances fortrolighed i henhold til EMRK og chartret kan begrænses af hensyn til den almene interesse, skal sådanne begrænsninger ske i form af en lov. De kan ikke, som det er gjort gældende, være baseret på en skønsmæssig afgørelse truffet af en administrativ ophavsmand.