Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020TN0469

    Sag T-469/20: Sag anlagt den 21. juli 2020 — Nederlandene mod Kommissionen

    EUT C 348 af 19.10.2020, p. 22–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.10.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 348/22


    Sag anlagt den 21. juli 2020 — Nederlandene mod Kommissionen

    (Sag T-469/20)

    (2020/C 348/31)

    Processprog: nederlandsk

    Parter

    Sagsøger: Kongeriget Nederlandene (ved M. Bulterman, J. Langer og M. de Ree, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Europa-Kommissionens afgørelse C(2020) final 2998 af 12. maj 2020 vedrørende statsstøtteordning SA.54537 (2020/NN) — Nederlandene, forbud mod kulbaseret elproduktion i Nederlandene, annulleres.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

    1.

    Der foreligger en urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, da Kommissionen har lagt til grund, at Vattenfall er blevet indrømmet en fordel.

    2.

    Der foreligger en urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, da Kommissionen har lagt en urigtig fordeling af bevisbyrden til grund.

    3.

    Der foreligger en tilsidesættelse af begrundelsespligten i artikel 296 TEUF, da Kommissionen hverken har begrundet, hvorfor det er tvivlsomt, om der består et krav på kompensation, eller fastslået størrelsen af den kompensation, som Vattenfall har modtaget, og da afgørelsen i sig selv er selvmodsigende.

    4.

    Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, da Kommissionen har erklæret den kompensation, som Vattenfall har modtaget, for forenelig med det indre marked, uden at have beføjelse til det.

    5.

    Der foreligger en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, da Kommissionen har undladt at fastslå, om den kompensation, som Vattenfall har modtaget, skal anses for statsstøtte som omhandlet i artikel 107, st. 1, TEUF.


    Top