EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CA0696

Sag C-696/20: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 7. juli 2022 — B. mod Dyrektor Izby Skarbowej w W. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen) (Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 41 – erhvervelse af varer inden for Fællesskabet – sted – flere på hinanden følgende transaktionskæder – fejlagtig kvalificering af en del af transaktionerne – proportionalitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet)

EUT C 318 af 22.8.2022, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/4


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 7. juli 2022 — B. mod Dyrektor Izby Skarbowej w W. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen)

(Sag C-696/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 41 - erhvervelse af varer inden for Fællesskabet - sted - flere på hinanden følgende transaktionskæder - fejlagtig kvalificering af en del af transaktionerne - proportionalitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet)

(2022/C 318/05)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: B.

Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej w W.

Konklusion

Artikel 41 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet anses for at være foretaget på denne medlemsstats område, når denne erhvervelse, som udgør den første transaktion i en kæde af flere på hinanden følgende transaktioner, fejlagtigt er blevet kvalificeret som en national transaktion af de berørte afgiftspligtige personer, der med henblik herpå har angivet deres momsregistreringsnumre, der er tildelt af denne medlemsstat, og at den efterfølgende transaktion, der fejlagtigt er blevet kvalificeret som en transaktion inden for Fællesskabet, er blevet pålagt moms som en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet af erhververne i den medlemsstat, hvor transporten af varerne afsluttedes. Denne bestemmelse, sammenholdt med proportionalitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet, er imidlertid til hinder for en sådan lovgivning i en medlemsstat, når erhvervelsen af varer inden for Fællesskabet, der anses for at være foretaget på denne medlemsstats område, følger efter en levering inden for Fællesskabet af varer, der ikke er blevet behandlet som en afgiftsfritaget transaktion i den nævnte medlemsstat.


(1)  EUT C 110 af 29.3.2021.


Top