This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62019CN0688
Case C-688/19 P: Appeal brought on 18 September 2019 by the Federal Republic of Germany against the judgment of the General Court (First Chamber) delivered on 9 July 2019 in Case T-53/18, Federal Republic of Germany v European Commission
Sag C-688/19 P: Appel iværksat den 18. september 2019 af Forbundsrepublikken Tyskland til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 9. juli 2019 i sag T-53/18, Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen
Sag C-688/19 P: Appel iværksat den 18. september 2019 af Forbundsrepublikken Tyskland til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 9. juli 2019 i sag T-53/18, Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen
EUT C 372 af 4.11.2019, p. 28–29
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
4.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 372/28 |
Appel iværksat den 18. september 2019 af Forbundsrepublikken Tyskland til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 9. juli 2019 i sag T-53/18, Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen
(Sag C-688/19 P)
(2019/C 372/30)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller og R. Kanitz, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwälte M. Winkelmüller, F. van Schewick og M. Kottmann)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Den Europæiske Unions Rets dom af 9. juli 2019 i sag T-53/18, Tyskland mod Kommissionen, ophæves. |
— |
Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1995 af 6. november 2017 om at opretholde referencen i Den Europæiske Unions Tidende for den harmoniserede standard EN 13341:2005+A1:2011 »Termoplastiske tanke til overjordisk opbevaring af fyringsolie, petroleum og dieselolie til boliger« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 (1) annulleres. |
— |
Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1996 af 6. november 2017 om at opretholde referencen i Den Europæiske Unions Tidende for den harmoniserede standard EN 12285-2:2005 »Fabriksfremstillede ståltanke« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 (2) annulleres. |
— |
Subsidiært vedrørende punkt 2 og 3 hjemvises sagen til Retten. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har fremført to appelanbringender til støtte for appellen.
|
For det første er den appellerede dom i strid med artikel 18, stk. 2, sammenholdt med artikel 17, stk. 5, i forordning nr. 305/2011 (3). Retten har set bort fra, at Kommissionen med disse bestemmelser var såvel beføjet som forpligtet til at iværksætte en af de foranstaltninger, som Forbundsrepublikken Tyskland havde foreslået. |
|
For det andet er den appellerede dom i strid med artikel 18, stk. 2, sammenholdt med artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 17, stk. 3, i forordning nr. 305/2011. Retten har set bort fra, at Kommissionen i henhold til disse bestemmelser var forpligtet til at bedømme, om de omtvistede standarder overholdt de grundlæggende krav til bygværker. |
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9.3.2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT 2011, L 88, s. 5).