1)

Er direktiv 2004/8/EF (1) (især artikel 12) til hinder for en fortolkning af artikel 3 og 6 i lovdekret nr. 20/2007, hvorefter incitamenterne i kraft af lovdekret nr. 79/1999 (især i henhold til artikel 11 og på grundlag af afgørelse nr. 42/02 af 19.3.2002 fra Autorità per l’Energia Elettrica e il Gas (den italienske myndighed for elektricitet og gas) til gennemførelse af den nævnte bestemmelse) også omfatter ikke-højeffektive kraftvarmeanlæg selv efter den 31. december 2010?

2)

Er artikel 107 TEUF til hinder for en fortolkning af artikel 3 og 6 i lovdekret nr. 20/2007 i den i spørgsmål a) anførte retning, for så vidt som den omhandlede bestemmelse på baggrund af denne fortolkning kan indføre en »statsstøtte« og således være i strid med princippet om fri konkurrence?

3)

På linje med det i spørgsmål a) og b) anførte og under hensyntagen til appellantens udtrykkelige argumenter er nationale bestemmelser, der opretholder støtteordninger til fordel for ikke-højeffektiv kraftvarmeproduktion indtil den 31. december 2015, da i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling i EU-retten, idet dette kan være fortolkningen af den nationale italienske lovgivning i kraft af artikel 25, stk. 11, litra c), nr. 1, i lovdekret nr. 28 af 3. marts 2011, der ophævede de nævnte bestemmelser i artikel 11 i lovdekret nr. 79/1999 med virkning fra den 1. januar 2016 i stedet for fra den 19. juli 2014 (i kraft af artikel 10, stk. 15, i lovdekret nr. 102 af 4.7.2014)?