EUR-Lex Acces la dreptul Uniunii Europene

Înapoi la prima pagină EUR-Lex

Acest document este un extras de pe site-ul EUR-Lex

Document 62019CA0216

Sag C-216/19: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 17. december 2020 — WQ mod Land Berlin (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – fælles landbrugspolitik – forordning (EU) nr. 1307/2013 – regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger – grundbetalingsordning – artikel 24, stk. 2, første punktum – begrebet »støtteberettiget hektar »til rådighed« for landbrugeren« – en tredjemands ulovlige udnyttelse af det pågældende areal – artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii) – ansøgning om aktivering af betalingsrettigheder for et areal med skovrejsning – begrebet »areal, der i 2008 gav ret til betalinger« – enkeltbetalingsordning eller generel arealbetalingsordning)

EUT C 53 af 15.2.2021, p. 4-5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.2.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 53/4


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 17. december 2020 — WQ mod Land Berlin (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin — Tyskland)

(Sag C-216/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fælles landbrugspolitik - forordning (EU) nr. 1307/2013 - regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger - grundbetalingsordning - artikel 24, stk. 2, første punktum - begrebet »støtteberettiget hektar »til rådighed« for landbrugeren« - en tredjemands ulovlige udnyttelse af det pågældende areal - artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii) - ansøgning om aktivering af betalingsrettigheder for et areal med skovrejsning - begrebet »areal, der i 2008 gav ret til betalinger« - enkeltbetalingsordning eller generel arealbetalingsordning)

(2021/C 53/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: WQ

Sagsøgt: Land Berlin

Konklusion

1)

Artikel 24, stk. 2, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 skal fortolkes således, at det i det tilfælde, hvor en støtteansøgning indgives af både ejeren af landbrugsarealer og en tredjemand, der uden retligt grundlag faktisk anvender disse arealer, alene er ejeren af disse arealer, som »råder over« de støtteberettigede hektar, der svarer til de sidstnævnte arealer, som omhandlet i denne bestemmelse.

2)

Artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii), i forordning nr. 1307/2013, navnlig udtrykket »ethvert areal, der i 2008 gav ret til betalinger i henhold til enkeltbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, der er fastsat i henholdsvis afsnit III og afsnit IVa, i forordning (EF) nr. 1782/2003« [af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008], skal fortolkes således, at det i forbindelse med en ansøgning om aktivering af udtagningsrettigheder for et areal med skovrejsning er påkrævet, at det pågældende areal i 2008 skal have været genstand for en støtteansøgning i henhold til artikel 22 i forordning nr. 1782/2003, som ændret ved forordning nr. 479/2008, og at der efterfølgende skal have været foretaget en kontrol af støtteberettigelsen i henhold til denne forordnings artikel 23 samt i givet fald en kontrol på stedet i henhold til den nævnte forordnings artikel 25. Alle de øvrige betingelser, der i samme forordnings afsnit III og IVa er fastsat for at modtage en direkte betaling, skal desuden være opfyldt.


(1)  EUT C 206 af 17.6.2019.


Sus