—

Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

—

Denne sag forenes med den verserende sag T-786/16 i overensstemmelse med princippet om konneksitet og med artikel 68 i den konsoliderede forordning om Den Europæiske Unions Ret af 4. marts 2015.

—

Det fastslås, at den psykiske chikane er godtgjort, og det fastslås, at der er anvendt »intellektuelt falsk«, hvilket gør, at sådanne ulovligheder ikke kan tolereres i Unionens retsorden.

—

Annullation af CMS-procedure 17/025 for så vidt angår alle disse aspekter og annullation af den afgørelse, der danner grundlag for klage R/8/18.

—

Annullation af afgørelsen om at »nulstille« sagsøgerens løn fra den 1. oktober 2017.

—

Annullation af den afgørelse, som tvinger sagsøgeren til at deltage i bedømmelsesåret FP 2016 (kalenderåret 2016), samt af afslaget på klage R/502/17 af 16. marts 2018 på grund af psykisk chikane og uarbejdsdygtighed.

—

Annullation af den afgørelse, som tvinger sagsøgeren til at deltage i bedømmelsesåret FP 2017 (kalenderåret 2017), på grund af psykisk chikane og annullation af den afgørelse, med hensyn til hvilken klage R/121/18 blev indgivet.

—

Annullation af afgørelsen samt af afslaget på klage R/413/17 af 15. januar 2018, hvorved sagsøgeren blev forflyttet til GD SCIC i strid med det mest grundlæggende omsorgsprincip.

—

Annullation af afgørelsen fra Kommissionens lønkontor (fru [X]) af 12. september 2017, hvorved det blev besluttet at modregne debetnota nr. ABAC 324170991 af 20. juli 2017 på 42704,74 EUR med sagsøgerens ikke-udbetalte løn for perioden fra den 1. august 2016 til den 30. september 2017, samt af afslaget på klage R/482/17 af 9. marts 2018.

—

Tildeling af erstatning for det ikke-økonomiske tab på 98000 EUR som følge af disse anfægtede afgørelser.

—

For så vidt angår det økonomiske tab, tildeles:

—

Endelig tildeles en samlet erstatning på enten 121990,44 EUR eller 105612,87 EUR med tillæg af morarenter indtil endelig betaling sker.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 1, 3, 4 og 31, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) samt af artikel 1e, stk. 2, og artikel 12a i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), som fastsætter et forbud mod psykisk chikane.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 21a, artikel 22b og artikel 23 om forbud mod at begå ulovlige handlinger, navnlig for så vidt som sagsøgeren blev tvunget til at deltage i bedømmelsen for 2016, selv om han ikke havde udført noget arbejde på grund af uarbejdsdygtighed og fjernelse fra tjenesten fra den 1. august 2016.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af chartrets artikel 41 og vedtægtens artikel 11a vedrørende direkte interessekonflikter.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af omsorgsprincippet og af princippet om bistand, som blev begået ved afgørelsen om at forflytte sagsøgeren til GD SCIC.

5.

Femte anbringende om retsprincippet om indsigelse mod manglende opfyldelse og om legalitetsprincippet.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af artikel 9, stk. 3, i bilag IX til vedtægten og af retsprincippet »non bis in idem«, som den disciplinære forfølgning CMS 17/025, der blev iværksat over for sagsøgeren, er behæftet med.

7.

Syvende anbringende om tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 1, og nærmere bestemt af de rimelige frister for førnævnte disciplinære forfølgning.