This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62017CN0259
Case C-259/17: Request for a preliminary ruling from the Budai Központi Kerületi Bíróság (Hungary) lodged on 16 May 2017 — Zoltán Rózsavölgyi and Zoltánné Rózsavölgyi v Unicredit Leasing Hungary Zrt. and Unicredit Leasing Immo Truck Zrt.
Sag C-259/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Budai Központi Kerületi Bíróság (Ungarn) den 16. maj 2017 — Zoltán Rózsavölgyi og Zoltánné Rózsavölgyi mod Unicredit Leasing Hungary Zrt. og Unicredit Leasing Immo Truck Zrt.
Sag C-259/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Budai Központi Kerületi Bíróság (Ungarn) den 16. maj 2017 — Zoltán Rózsavölgyi og Zoltánné Rózsavölgyi mod Unicredit Leasing Hungary Zrt. og Unicredit Leasing Immo Truck Zrt.
EUT C 256 af 7.8.2017, p. 8–11
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
7.8.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 256/8 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Budai Központi Kerületi Bíróság (Ungarn) den 16. maj 2017 — Zoltán Rózsavölgyi og Zoltánné Rózsavölgyi mod Unicredit Leasing Hungary Zrt. og Unicredit Leasing Immo Truck Zrt.
(Sag C-259/17)
(2017/C 256/07)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Budai Központi Kerületi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Zoltán Rózsavölgyi og Zoltánné Rózsavölgyi
Sagsøgte: Unicredit Leasing Hungary Zrt. og Unicredit Leasing Immo Truck Zrt.
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Navnlig under hensyn til, at en kontrakt erklæres ugyldig i sin helhed (og ikke delvist), når definitionen af dens hovedgenstand betegnes som urimelig, kan en ugyldighedserklæring på grund af urimelighed af det vilkår, der definerer lånekontraktens hovedgenstand (hvorefter det nævnte vilkår ikke bør medføre forpligtelser for forbrugeren), da indebære en konsekvens (f.eks. i henhold til en retslig afgørelse, en særlig retlig konsekvens fastsat i en national retsforskrift, en retsregel eller indholdet af en retslig afgørelse, der er truffet med henblik på ensartet fortolkning af retlige bestemmelser), der nødvendiggør en ændring — enten faktisk eller i forhold til virkningerne — af kontraktens retlige betegnelse, såsom at en konkret låneaftale baseret på valuta (hvori de kreditter, der følger af låneaftalen fastsættes og registreres i udenlandsk valuta, herefter »kreditvalutaen«, og udbetalingsforpligtelsen til disse kreditter opfyldes i den nationale valuta, herefter »udbetalingsvalutaen«) overgår til at anses for en låneaftale i forinter?
|
2) |
Har den retlige konsekvens af urimeligheden absolutte virkninger, og udgør den kun et retligt spørgsmål, eller har følgende relevans, når de retlige konsekvenser af urimeligheden skal udledes:
|
3) |
Er det i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 2, artikel 5 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF (1) tilladt (dvs. i forbindelse med vurderingen af urimeligheden og dennes retlige konsekvens), at det vilkår, hvorved forbrugeren tillægges valutakursrisikoen (dvs. den/de bestemmelse/er i kontrakten, der regulerer risikotilskrivelsen) er opdelt i flere vilkår? |
4) |
Kan artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF (hvorefter de urimelige vilkår ikke er bindende for forbrugeren) fortolkes således, at et bestemt vilkår (ikke en konkret del af dette, men hele det undersøgte vilkår) enten kan være urimeligt i sin helhed eller på samme tid dels urimeligt dels ikke urimeligt, men alligevel finde delvis anvendelse, dvs. at det pågældende vilkår (f.eks. på grundlag af den retslige vurdering i den konkrete sag) kan binde forbrugeren i et vist omfang (dvs. at vilkåret for så vidt angår dets virkninger i begge tilfælde kun er urimeligt i en vis grad), f.eks. i henhold til en retslig afgørelse, en særlig retlig konsekvens fastsat i en national retsforskrift, en retsregel eller indholdet af en retslig afgørelse, der er truffet med henblik på en ensartet fortolkning af retlige bestemmelser?
|
5) |
|
6) |
For så vidt angår vurderingen af, om et kontraktvilkår er urimeligt, når det tillægger forbrugeren valutakursrisikoen og er udarbejdet (som et generelt kontraktvilkår, der anvendes af den erhvervsdrivende part og ikke er forhandlet individuelt) på grundlag af den oplysningspligt, der er fastsat i loven, og som nødvendigvis har generel karakter, hvorledes skal bevisbyrden da fordeles mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende kontraktpart med henblik på at vurdere, om forbrugeren har haft mulighed for inden indgåelsen af låneaftalen rent faktisk at stifte bekendtskab med det omtvistede vilkår, som forbrugeren bindende har tilsluttet sig, jf. artikel 3, stk. 3, i direktiv 93/13/EØF og punkt 1, litra i), i bilaget til dette direktiv? |
7) |
Kan det med hensyn til låneaftaler baseret på valuta, dvs. med hensyn til forretninger i forbindelse med tjenesteydelser, hvis pris er bundet til svingninger i en kurs på det finansielle marked, antages, at de kreditinstitutter, der indgår aftale med en forbruger og anvender deres egen valutakurs, er erhvervsdrivende, der ikke har indflydelse på prisudviklingen, jf. punkt 2, litra c), i bilaget til direktiv 93/13/EØF? |
(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29)