Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CB0604

Sag C-604/17: Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 16. januar 2018 — PM mod AH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven kasatsionen sad — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 99 i Domstolens procesreglement — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — samarbejde om civilretlige spørgsmål — kompetence i sager om forældremyndighed — forordning (EF) nr. 2201/2003 — kompetence for en ret i en medlemsstat til at påkende en sag vedrørende forældreansvar i et tilfælde, hvor barnet ikke har opholdssted på denne medlemsstats område — kompetence i sager om underholdspligt — forordning (EF) nr. 4/2009)

EUT C 190 af 4.6.2018, pp. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 190/3


Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 16. januar 2018 — PM mod AH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven kasatsionen sad — Bulgarien)

(Sag C-604/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - samarbejde om civilretlige spørgsmål - kompetence i sager om forældremyndighed - forordning (EF) nr. 2201/2003 - kompetence for en ret i en medlemsstat til at påkende en sag vedrørende forældreansvar i et tilfælde, hvor barnet ikke har opholdssted på denne medlemsstats område - kompetence i sager om underholdspligt - forordning (EF) nr. 4/2009))

(2018/C 190/04)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven kasatsionen sad (Bulgarien)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: PM

Sagsøgt: AH

Konklusion

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 skal fortolkes således, at en ret i en medlemsstat, som i henhold til denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra b), har kompetence til at træffe afgørelse om en begæring om skilsmisse mellem to ægtefæller, som er statsborgere i denne medlemsstat, ikke har kompetence til at træffe afgørelse om forældremyndighed og samværsret over for barnet til ægtefællerne, når dette barn, på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, har sit sædvanlige opholdssted i en anden medlemsstat, og når betingelserne for at nævnte ret tildeles denne kompetence i medfør af nævnte forordnings artikel 12 ikke er opfyldt, når der endvidere henses til, at det heller ikke af hovedsagens omstændigheder følger, at denne kompetence kan baseres på samme forordnings artikel 9, 10 eller 15. Denne ret opfylder i øvrigt ikke betingelserne i artikel 3, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt for at træffe afgørelse om anmodningen om underholdsbidrag.


(1)  EUT C 22 af 22.1.2018.


Top