Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016TN0462

    Sag T-462/16: Sag anlagt den 22. august 2016 — Portugal mod Kommissionen

    EUT C 392 af 24.10.2016, p. 43–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.10.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 392/43


    Sag anlagt den 22. august 2016 — Portugal mod Kommissionen

    (Sag T-462/16)

    (2016/C 392/57)

    Processprog: portugisisk

    Parter

    Sagsøger: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, M. Figueiredo, P. Estêvão og J. Saraiva de Almeida, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Kommissionens afgørelse C(2016) 3753 af 20. juni 2016 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som den blandt de udgifter, som Den Portugisiske Republik har anmeldt inden for rammerne af arealstøtten for 2013 og 2014, udelukker et beløb på 29 957 339,70 EUR fra EU-finansiering på grund af »svagheder ved konsolideringen«.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte hensynet til beskyttelse af den berettigede forventning, da den anerkendte iværksættelsen af et offentligt udviklingsprogram for at tilpasse betalingsrettighederne i overensstemmelse med artikel 41, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT 2009, L 30, s. 16), for derefter at afvise finansiering af de udgifter, der var begrundet i den tilpasning af rettigheder, som den var blevet foreslået.

    2.

    Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 34, 36 og 41, stk. 3, i forordning (EF) nr. 73/2009.

    3.

    Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 31, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT 2005, L 209, s. 1) og af proportionalitetsprincippet.


    Top