—

Artikel 1, stk. 4, og artikel 2-4 i Europa-Kommissionens afgørelse (EU) 2016/287 af 15. oktober 2014 i statsstøttesag SA.26500 - 2012/C (ex 2011/NN, ex CP 227/2008) vedrørende støtte ydet af Tyskland til Flugplatz Altenburg-Nobitz GmbH og Ryanair Ltd (EUT 2016 L 59, s. 22), annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at afgørelsen tilsidesætter artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, princippet om god forvaltningsskik og sagsøgernes ret til forsvar, idet Kommissionen undlod at give sagsøgerne aktindsigt i undersøgelsens sagsakter og undlod at give dem mulighed for effektivt at gøre deres synspunkter gældende.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen ikke godtgjorde, at der foreligger selektivitet.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen fejlagtigt konkluderede, at arrangementerne mellem lufthavnen og sagsøgerne tildelte sagsøgerne en fordel. Kommissionen nægtede med urette at acceptere den sammenlignende analyse, som sagsøgerne foreslog, og den anlagde åbenbart urigtige skøn og undlod at give en begrundelse i sin indtjeningsanalyse, idet den undlod at tilkende de markedsføringstjenester, der blev leveret i henhold til markedsføringsaftalerne, en passende værdi, med urette forkastede rationalet bag lufthavnens beslutning om at købe markedsføringstjenester, fejlagtigt forkastede den mulighed, at en del af markedsføringstjenesterne kunne være blevet købt til formål af almen interesse, støttede sine konklusioner på ufuldstændige, upålidelige og uhensigtsmæssige data ved indtjeningsberegningen og med urette så bort fra de mere vidtrækkende fordele ved lufthavnens aftale med Ryanair om lufthavnstjenesteydelser.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det subsidiært gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, og artikel 108, stk. 2, TEUF, idet Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn og begik en retlig fejl ved at fastslå, at støtten til Ryanair og AMS var lig med lufthavnens samlede marginale tab (som beregnet af Kommissionen) i stedet for den faktiske fordel for Ryanair og AMS. Kommissionen burde have undersøgt, i hvilket omfang den angivelige fordel faktisk var blevet videregivet til Ryanairs passagerer. Endvidere undlod Kommissionen at kvantificere den mulige konkurrencefordel, som Ryanair måtte have nydt via den angivelige støtte, og den undlod at give en passende forklaring på, hvorfor tilbagesøgning af det i afgørelsen angivne støttebeløb var nødvendigt for at sikre genetableringen af omstændighederne før tildelingen af støtten.