1

Sagsøgerne, Toshiba Samsung Storage Technology Corp. (herefter »TSST Japan«) og Toshiba Samsung Storage Technology Korea Corp. (herefter »TSST KR«), producerer og leverer optiske diskdrev. Navnlig er TSST Japan et joint venture, der ejes af selskabet Toshiba Corporation, der har hjemsted i Japan, og af selskabet Samsung Electronics Co., Ltd, der har hjemsted i Sydkorea. I overtrædelsesperioden var TSST Japan moderselskab for TSST KR.

2

TSST Japan og TSST KR (herefter samlet »TSST«) begyndte deres operationer den 1. april 2004 som to separate driftsenheder. I december 2005 forlod TSST Japan markedet og fortsatte med begrænsede overgangsaktiviteter med afsætning indtil begyndelsen af 2008. TSST KR overtog gradvist TSST Japans afsætningsaktiviteter, og selskabet deltog direkte i udvikling, markedsføring, afsætning og eftersalgsservice for optiske diskdrev (14. betragtning til den anfægtede afgørelse).

3

Den pågældende overtrædelse vedrører optiske diskdrev, der anvendes i personlige computere (stationære computere og bærbare computere) (herefter »PC’er«) fremstillet af Dell Inc. (herefter »Dell«) og Hewlett Packard (herefter »HP«). Optiske diskdrev bruges ligeledes i talrige apparater, som forbrugerne benytter, såsom afspillere til compactdisk (herefter »CD«) eller digital versatile discs (herefter »DVD«), spilkonsoller og andre elektroniske periferenheder (28. betragtning til den anfægtede afgørelse).

4

Optiske diskdrev til PC’er varierer i størrelse, ilægningsmekanismer (slot eller skuffe) og de disktyper, som de kan aflæse eller skrive. Optiske diskdrev kan opdeles i to grupper: halvhøjde-drev (herefter »HH«) til stationære computere og smalle drev til bærbare computere. Gruppen af smalle drev omfatter drev af forskellig størrelse. Der findes forskellige former for HH-drev og smalle drev alt efter deres tekniske funktion (29. betragtning til den anfægtede afgørelse).

5

Dell og HP er de to største producenter af originale produkter på verdensmarkedet for PC’er. Disse to selskaber anvender klassiske udbudsprocedurer, der afholdes på verdensplan og bl.a. indebærer kvartalsmæssige forhandlinger om priser på verdensplan og om de samlede indkøbsmængder med et lille antal udvalgte leverandører af optiske diskdrev. Generelt har regionale spørgsmål ikke spillet en rolle i udbudsprocedurerne for optiske diskdrev, med undtagelse af de spørgsmål, der er knyttet til den forventede efterspørgsel for regioner, som påvirker den samlede indkøbsmængde (32. betragtning til den anfægtede afgørelse).

6

Udbudsprocedurerne omfattede anmodninger om tilbud, elektroniske anmodninger om tilbud, online-forhandlinger, elektroniske auktioner og bilaterale forhandlinger (offline). Ved afslutningen af et udbud tildelte kunderne mængder til de deltagende leverandører af optiske diskdrev (til alle eller i hvert fald de fleste af dem, medmindre der var oprettet en udelukkelsesmekanisme) på grundlag af den pris, de tilbød. F.eks. modtog det vindende bud 35-45% af den samlede tildeling af kontrakten for det pågældende kvartal, det næstbedste bud fik 25-30%, det tredjebedste 20% osv. Disse klassiske udbudsprocedurer blev anvendt af kunders enheder, som havde fået til opgave at varetage udbud med henblik på at gennemføre en effektiv udbudsprocedure til konkurrencedygtige priser. Med henblik herpå anvendte de enhver mulig praksis for at stimulere priskonkurrencen mellem leverandørerne af optiske diskdrev (33. betragtning til den anfægtede afgørelse).

7

Hvad angår Dell gennemførte dette selskab hovedsageligt udbud ved online-forhandling. Disse forhandlinger kunne være tidsbegrænsede eller afsluttes efter en fastlagt periode, f.eks. ti minutter efter det sidste bud, når ingen leverandør af optiske diskdrev afgav nye bud. I visse tilfælde kunne online-forhandlingerne vare flere timer, hvis udbuddet var mere livligt, eller hvis online-forhandlingernes varighed blev forlænget for at tilskynde leverandørerne af optiske diskdrev til at afgive bud. Selv om varigheden af online-forhandlinger var tidsubegrænset og afhang af det endelige bud, kunne Dell dog på et bestemt tidspunkt meddele, at online-forhandlingerne var afsluttet. Dell kunne gå fra en procedure ved »alene inddeling« til en procedure »i blinde«. Dell kunne annullere online-forhandlingerne, hvis udbuddet eller resultatet heraf blev fundet utilfredsstillende, og selskabet kunne i stedet føre bilaterale forhandlinger. Online-forhandlingsprocessen blev overvåget af de indkøbsansvarlige på verdensmarkedet, der havde ansvar for disse transaktioner hos Dell (34. og 37. betragtning til den anfægtede afgørelse).

8

Hvad angår HP var de mest anvendte udbudsprocedurer anmodningerne om tilbud og de elektroniske anmodninger om tilbud. De to procedurer blev udført online med anvendelse af samme platform. Hvad for det første angår anmodningerne om tilbud var disse kvartalsmæssige. De kombinerede online-forhandlingerne med kvartalsmæssige offline-forhandlinger, som blev spredt over et bestemt tidsrum, normalt to uger. Leverandørerne af optiske diskdrev blev indbudt til en åben udbudsprocedure i et bestemt tidsrum med henblik på at afgive et tilbud på en online-platform eller med e-mail. Efter udløbet af den første omgang af auktioner mødtes HP med hver deltager og indledte forhandlinger på grundlag af tilbuddet fra leverandøren af optiske diskdrev med henblik på at opnå det bedste tilbud fra hver leverandør uden at afsløre identiteten på eller buddet afgivet af andre leverandører af optiske diskdrev. Hvad for det andet angår de elektroniske anmodninger om tilbud blev disse normalt organiseret som et omvendt udbud. Tilbudsgiverne oprettede forbindelse til online-platformen på det fastsatte tidspunkt, og auktionssalget begyndte til den af HP fastlagte pris. De tilbudsgivere, som afgav bud, der blev gradvist nedsat, blev oplyst om deres placering, hver gang et nyt bud blev afgivet. Ved udløbet af den fastsatte frist vandt den leverandør af optiske diskdrev, som havde afgivet det laveste bud, auktionssalget, og de øvrige leverandører blev placeret som nummer to og tre på grundlag af deres bud (41.-44. betragtning til den anfægtede afgørelse).

9

Den 14. januar 2009 modtog Europa-Kommissionen en ansøgning om bødefritagelse i medfør af dennes meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EUT 2006, C 298, s. 17, herefter »samarbejdsmeddelelsen«) fra selskabet Koninklijke Philips NV (herefter »Philips«). Den 29. januar og den 2. marts 2009 blev denne ansøgning suppleret, således at den ud over Philips skulle omfatte selskabet Lite-On IT Corporation (herefter »Lite-On«) og deres joint venture Philips & Lite-On Digital Solutions Corporation (herefter »PLDS«).

10

Den 29. juni 2009 sendte Kommissionen en anmodning om oplysninger til de virksomheder, der er aktive på området for optiske diskdrev.

11

Den 30. juni 2009 indrømmede Kommissionen Philips, Lite-On og PLDS en betinget bødefritagelse.

12

Den 4. og 6. august 2009 indgav Hitachi-LG Data Storage, Inc. og Hitachi-LG Data Storage Korea, Inc. (herefter samlet »HLDS«) en ansøgning om bødenedsættelse til Kommissionen i henhold til Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager.

13

Den 18. juli 2012 indledte Kommissionen en procedure og vedtog en klagepunktsmeddelelse i forhold til 13 leverandører af optiske diskdrev, herunder sagsøgerne. I denne meddelelse anførte Kommissionen i det væsentlige, at disse selskaber havde tilsidesat artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), idet de fra den 5. februar 2004 til den 29. juni 2009 havde deltaget i et kartel vedrørende optiske diskdrev, som bestod i at samordne deres adfærd hvad angår udbudsprocedurer organiseret af to computerproducenter, nemlig Dell og HP.

14

Den 29. oktober 2012 fremsendte sagsøgerne deres skriftlige bemærkninger til Kommissionen som svar på klagepunktsmeddelelsen.

15

Den 29. og 30. november 2012 deltog samtlige modtagere af klagepunktsmeddelelsen i en høring for Kommissionen.

16

Den 14. december 2012 anmodede Kommissionen alle parterne om at fremlægge de relevante dokumenter, som de havde modtaget fra Dell og HP i overtrædelsesperioden. Alle parterne, herunder sagsøgerne, besvarede disse anmodninger. Desuden fik hver part aktindsigt i den ikke-fortrolige udgave af de svar, som de andre leverandører af optiske diskdrev havde afgivet.

17

Den 27. november 2013 fremsendte sagsøgerne supplerende skriftlige bemærkninger som svar på de øvrige parters svar.

18

Den 18. februar 2014 vedtog Kommissionen to supplerende klagepunktsmeddelelser for ifølge denne institution at supplere, ændre og afklare de klagepunkter, som var sendt til visse modtagere af klagepunktsmeddelelsen, vedrørende deres ansvar i den angivelige overtrædelse.

19

Den 1. juni 2015 vedtog Kommissionen endnu en supplerende klagepunktsmeddelelse. Formålet med den nye meddelelse var at supplere de tidligere klagepunktsmeddelelser ved at adressere de klagepunkter, som var fremsat i disse meddelelser, til yderligere juridiske enheder, som tilhørte de koncerner (moderselskaber eller fusionerede enheder), der tidligere havde modtaget klagepunktsmeddelelsen.

20

Modtagerne af klagepunktsmeddelelserne af 18. februar 2014 og 1. juni 2015 gav skriftligt deres synspunkter til kende over for Kommissionen, men anmodede ikke om en høring.

21

Den 3. juni 2015 tilsendte Kommissionen alle parterne en sagsfremstillingsmeddelelse. Modtagerne af sagsfremstillingsmeddelelsen gav skriftligt deres synspunkter til kende over for Kommissionen.

22

Den 21. oktober 2015 vedtog Kommissionen afgørelse C(2015) 7135 final om en procedure i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.39639 – Optiske diskdrev) (herefter »den anfægtede afgørelse«).

23

I den anfægtede afgørelse fastslog Kommissionen, at karteldeltagerne havde samordnet deres konkurrencemæssige adfærd fra i hvert fald den 23. juni 2004 til den 25. november 2008. Kommissionen præciserede, at denne samordning blev foretaget med et netværk af parallelle, bilaterale kontakter. Kommissionen anførte, at karteldeltagerne tilsigtede at tilpasse deres udbud på markedet og at sørge for, at priserne forblev på et højere niveau, end de ville have været uden disse bilaterale kontakter (67. betragtning til den anfægtede afgørelse).

24

I den anfægtede afgørelse præciserede Kommissionen, at karteldeltagernes samordning vedrørte kundekonti for Dell og HP, som er de to største producenter af originalprodukter på verdensmarkedet for PC’er. Ifølge Kommissionen anvendte Dell og HP ud over bilaterale forhandlinger med leverandørerne af optiske diskdrev standardudbudsprocedurer, som fandt sted mindst en gang i kvartalet. Kommissionen bemærkede, at kartelmedlemmerne anvendte deres netværk af bilaterale kontakter til at manipulere disse udbudsprocedurer, hvorved de modarbejdede deres kunders forsøg på at stimulere priskonkurrencen (68. betragtning til den anfægtede afgørelse).

25

Ifølge Kommissionen gav den regelmæssige udveksling af oplysninger kartelmedlemmerne mulighed for at få et meget detaljeret kendskab til deres konkurrenters hensigter, inden de deltog i en udbudsprocedure, og de kunne derfor forudse deres konkurrencemæssige strategi (69. betragtning til den anfægtede afgørelse).

26

Kommissionen tilføjede, at kartelmedlemmerne jævnligt udvekslede oplysninger om deres priser vedrørende bestemte kunders konti samt oplysninger uden forbindelse til disse priser, såsom den eksisterende produktion og leveringskapaciteten, lagerbeholdningen, situationen, henset til kvalificeringen, tidspunktet for indførelsen af nye produkter eller forbedringer. Kommissionen bemærkede, at leverandørerne af optiske diskdrev overvågede de endelige resultater af de afsluttede udbudsprocedurer, dvs. den opnåede indplacering, pris og mængde (70. betragtning til den anfægtede afgørelse).

27

Kommissionen anførte ligeledes, at leverandørerne, selv om de havde til hensigt, at kartelmedlemmerne skulle holde deres kontakter hemmelige i forhold til kunderne, anvendte de midler, som de fandt tilstrækkeligt egnede til at nå det ønskede resultat, til at kontakte hinanden. Den præciserede desuden, at et forsøg på at indkalde til et opstartsmøde for at planlægge jævnlige multilaterale møder mellem leverandørerne af optiske diskdrev var mislykkedes i 2003, efter at det blev afsløret over for en kunde. Ifølge Kommissionen var der i stedet bilaterale kontakter, som navnlig foregik som telefonsamtaler og nogle gange elektroniske beskeder, herunder på private e-mailadresser (hotmail) og beskedtjenester eller under møder, der hovedsageligt blev afholdt mellem forvalterne af konti på verdensplan (71. betragtning til den anfægtede afgørelse).

28

Kommissionen fastslog, at karteldeltagerne kontaktede hinanden jævnligt, og at disse kontakter, som hovedsageligt var telefoniske, blev hyppigere under udbudsprocedurer, hvorunder der kunne være flere opkald pr. dag mellem visse karteldeltageres kontaktpersoner. Kommissionen præciserede, at kontakterne mellem visse karteldeltageres kontaktpersoner generelt var betydeligt højere end mellem visse andre (72. betragtning til den anfægtede afgørelse).

29

Sagsøgerne blev holdt ansvarlige som følge af dels TSST KR’s direkte karteldeltagelse fra den 23. juni 2004 til den 17. november 2008, navnlig for samordningen med andre konkurrenter i forhold til Dell og HP, dels TSST Japans udøvelse af afgørende indflydelse på sit datterselskab i hele overtrædelsesperioden som antaget af Kommissionen (498. betragtning til den anfægtede afgørelse).

30

Hvad angår beregningen af størrelsen af den bøde, der blev pålagt sagsøgerne, støttede Kommissionen sig på retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2, herefter »retningslinjerne for bødeberegningen«).

31

Med henblik på at fastsætte bødens grundbeløb fastslog Kommissionen indledningsvis, at det, henset til de betydelige forskelle i leverandørernes deltagelse og for bedre at kunne gengive kartellets reelle betydning, var passende at anvende et årligt gennemsnit beregnet på grundlag af den reelle værdi af virksomhedernes afsætning i hele kalendermåneder under deres respektive deltagelse i overtrædelsen (527. betragtning til den anfægtede afgørelse).

32

Kommissionen forklarede således, at afsætningens værdi blev beregnet på grundlag af afsætningen af optiske diskdrev til PC’er faktureret over for HP og Dell’s enheder inden for EØS (528. betragtning til den anfægtede afgørelse).

33

Kommissionen fastslog endvidere, at eftersom den konkurrencebegrænsende adfærd i forhold til HP var begyndt senere, og for at tage hensyn til kartellets udvikling, skulle værdien af den relevante afsætning beregnes særskilt for HP og for Dell, og at der skulle anvendes to multiplikationsfaktorer alt efter varigheden (530. betragtning til den anfægtede afgørelse).

34

Herefter besluttede Kommissionen, at eftersom aftalerne om samordning af priserne af natur var blandt de mest alvorlige overtrædelser af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, og da kartellet i hvert fald omfattede EØS, var den sats, der skulle anvendes ved fastlæggelsen af grovheden, i det foreliggende tilfælde 16% for alle modtagerne af den anfægtede afgørelse (544. betragtning til den anfægtede afgørelse).

35

Kommissionen anførte desuden, at der, henset til omstændighederne i den foreliggende sag, skulle tilføjes et beløb med henblik på den afskrækkende virkning på 16% (554. og 555. betragtning til den anfægtede afgørelse).

36

Eftersom det tilpassede grundbeløb for den bøde, der blev pålagt sagsøgerne, nåede det fastsatte loft på 10% af deres omsætning, skulle Kommissionen endelig foretage en ny tilpasning i henhold til artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [artikel 101 TEUF] og [102 TEUF] (EFT 2003, L 1, s. 1) (570.-572. betragtning til den anfægtede afgørelse).

37

Den anfægtede afgørelses dispositive del er, for så vidt som den vedrører sagsøgerne, affattet således:

»Artikel 1

Følgende virksomheder har overtrådt artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 ved i de angivne tidsrum at have deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse, som består i flere forskellige overtrædelser i sektoren for optiske diskdrev inden for hele EØS, der bestod i aftaler om samordning af priser:

[…]

[…]

Artikel 2

For den i artikel 1 omhandlede overtrædelse pålægges følgende bøder:

[…]

38

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 5. januar 2016 har sagsøgerne anlagt den foreliggende sag.

39

Kommissionen har afgivet svarskrift den 21. juli 2016.

40

Efter forslag fra den refererende dommer har Retten (Femte Afdeling) besluttet at indlede retsforhandlingernes mundtlige del og har som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til procesreglementets artikel 91 opfordret Kommissionen til at fremlægge visse dokumenter vedrørende fortrolige erklæringer. Kommissionen har anført, at den ikke kunne fremlægge kopier af disse fortrolige erklæringer, som var indleveret som led i dens bødefritagelsesordning.

41

Ved kendelse af 23. april 2018, som blev afsagt i medfør af dels artikel 24, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, dels procesreglementets artikel 91, litra b), og artikel 92, stk. 3, pålagde Retten (Femte Afdeling) Kommissionen at fremlægge disse kopier.

42

Kommissionen har fremlagt disse kopier den 24. april 2018. De kunne konsulteres af sagsøgernes advokater i Rettens Justitskontor inden den 30. april 2018 kl. 17.00.

43

Parterne har afgivet indlæg og besvaret Rettens mundtlige spørgsmål i retsmødet den 3. maj 2018.

44

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

45

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

46

Sagsøgerne har fremsat ni anbringender til støtte for søgsmålet. Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og af retten til forsvar, det andet vedrører Kommissionens manglende kompetence til at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, det tredje vedrører faktiske og retlige fejl ved fastlæggelsen af overtrædelsens geografiske udstrækning, det fjerde vedrører faktiske og retlige fejl ved konstateringen af, at der foreligger en samlet og vedvarende overtrædelse, det femte vedrører faktiske og retlige fejl hvad angår deres angivelige kendskab til hele overtrædelsen, det sjette vedrører faktiske og retlige fejl vedrørende tidspunktet for deres karteldeltagelses begyndelse, det syvende vedrører manglende beviser for deres deltagelse i samordnet praksis eller i konkurrencebegrænsende aftaler, det ottende vedrører en tilsidesættelse af retten til god forvaltning som følge af undersøgelsens uforholdsmæssige varighed, og det niende anbringende, der er fremsat subsidiært, vedrører fejl begået af Kommissionen ved bødeberegningen.

56

Begrebet en samlet og vedvarende overtrædelse forudsætter, at forskellige parter har udvist en sammenhængende adfærd med henblik på at nå et bestemt konkurrencebegrænsende mål af økonomisk karakter (dom af 24.10.1991, Rhône-Poulenc mod Kommissionen, T-1/89, EU:T:1991:56, præmis 125 og 126).

57

Det følger således af selve begrebet en samlet og vedvarende overtrædelse, at en sådan overtrædelse forudsætter en »helhed af adfærd eller overtrædelser«. Sagsøgerne kan således ikke gøre gældende, at Kommissionen indførte en supplerende retlig kvalificering i den anfægtede afgørelses artikel 1, da den ud over en samlet og vedvarende overtrædelse fastslog, at overtrædelsen bestod af flere »separate overtrædelser«, idet det netop var denne forskellige konkurrencebegrænsende adfærd, der udgjorde den nævnte samlede overtrædelse.

58

Det skal følgelig fastslås, at der ikke foreligger en manglende sammenhæng mellem klagepunktsmeddelelsen og den anfægtede afgørelse, for så vidt som sidstnævnte anfører, at den samlede og vedvarende overtrædelse bestod af flere »separate overtrædelser«.

[udelades]

81

Den omstændighed, at hverken den dispositive del af den anfægtede afgørelse eller 352. betragtning til denne afgørelse identificerede de »separate overtrædelser«, udgør ikke en begrundelsesmangel for den nævnte afgørelse, eftersom disse overtrædelser ikke indeholder en supplerende retlig kvalificering, der skal udspecificeres. Som det for det første fremgår af præmis 57 og 65 ovenfor, er den eneste retlige kvalificering af den pågældende overtrædelse nemlig en »samlet og vedvarende overtrædelse«, hvilket i sig selv forudsætter en »helhed af adfærd eller overtrædelser«. For det andet er denne angivelige adfærd eller overtrædelser, der bestod af forskellige kontakter, detaljeret fremført i selve den anfægtede afgørelses tekst og er opregnet i bilag I hertil.

[udelades]

157

I retsmødet har sagsøgerne endvidere gjort gældende, at de henvisninger eller identifikationsnumre, som er blevet anvendt for at opregne kontakterne i klagepunktsmeddelelsen, ikke svarede til de henvisninger, der blev anvendt i bilaget til dette dokument eller i den anfægtede afgørelse og bilaget til denne, og at deres ret til forsvar derfor blev tilsidesat.

158

Det skal indledningsvis bemærkes, at sagsøgerne atter generelt har bestridt denne henvisningsforskel uden at fremlægge nogen form for konkret angivelse hvad angår de argumenter, der kritiseres, eller angive, hvorledes deres ret til forsvar blev tilsidesat.

159

Selv om det er korrekt, at navnefortegnelsen i de dokumenter, der opregner kontakterne, er forskellig i klagepunktsmeddelelsen og dens bilag og i den anfægtede afgørelse og bilaget hertil, følger det ikke desto mindre heraf, at de forhold, der er nævnt i disse dokumenter, er de samme, og at disse forhold derfor fortsat kan identificeres. Hvor dokumentet vedrørende den kontakt, der fandt sted med TSST i juni 2004, f.eks. i klagepunktsmeddelelsen fremgår med angivelsen »ID 490 s. 70«, nævnes samme dokument i bilag I hertil samt i den anfægtede afgørelse og bilaget til denne med angivelsen »ID 490/70«. Endvidere forklarer overskriften på tabellen i bilag I til klagepunktsmeddelelsen samt på tabellen i bilaget til den anfægtede afgørelse tydeligt, at omtalen af dokument »ID 490 s. 70« svarer til dokument 490 (ID), og at den nævnte kontakt er nævnt på s. 70. Sagsøgerne kan dermed ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af retten til forsvar.

160

Det skal under alle omstændigheder fastslås, at både teksten til klagepunktsmeddelelsen og til den anfægtede afgørelse og deres respektive bilag indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at de foreholdte kontakter kan identificeres. Hver gang en kontakt nævnes, nævnes nemlig den foreholdte adfærd, den ulovlige handlemåde, deltagerne, kunderne eller de pågældende udbud, hvilket giver mulighed for let at identificere den pågældende kontakt. Sagsøgerne kan dermed ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af retten til forsvar.

[udelades]

198

Det skal bemærkes, at sagsøgerne har foretaget en sammenblanding mellem på den ene side Kommissionens kompetence i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, henset til folkeretten, hvad angår en aftale eller samordnet praksis, som er anfægtet som led i det andet anbringende, og på den anden side den geografiske udstrækning af den pågældende aftale eller samordnede praksis. Det skal i lighed med Kommissionen bemærkes, at selv om gennemførelsen af adfærden inden for EØS er relevant med henblik på at fastslå Kommissionens kompetence, fastlægges det geografiske område, der dækkes af denne adfærd, nemlig ved den adfærd, der er relevant for kartellet, og ved dets funktion. Følgelig fastslog Kommissionen, som det fremgår af sagens akter, med føje, at kartellets udstrækning dækkede hele EØS.

[udelades]

205

Det skal, som det allerede er anført i præmis 123 ovenfor, bemærkes, at det afgørende kriterium for, om der foreligger en samlet og vedvarende overtrædelse, er, om den forskellige adfærd, der er en del af overtrædelsen, er en del af en »samlet plan«, der har et samlet formål. Med henblik på at kvalificere forskellige former for udvist adfærd som en samlet og vedvarende overtrædelse skal det ikke kontrolleres, om de fremstod som et supplement til hinanden i den forstand, at hver af disse foreholdte handlinger skulle bidrage til at imødegå en eller flere konsekvenser af den normale konkurrence, og gennem et samspil bidrog til virkeliggørelsen af de af overtræderne tilstræbte samlede konkurrencebegrænsende virkninger (jf. i denne retning dom af 19.12.2013, Siemens m.fl. mod Kommissionen, C-239/11 P, C-489/11 P og C-498/11 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2013:866, præmis 247 og 248).

[udelades]

230

Det skal bemærkes, at den omstændighed, at visse kendetegn ved kartellet er udviklet med tiden, bl.a. optagelsen af nye medlemmer, formindskelsen heraf eller udvidelsen af kartellet til ligeledes at omfatte HP, ikke kan være til hinder for, at Kommissionen kvalificerer dette kartel som en samlet og vedvarende overtrædelse, eftersom formålet med kartellet forbliver uændret (jf. i denne retning dom af 24.3.2011, Aalberts Industries m.fl. mod Kommissionen, T-385/06, EU:T:2011:114, præmis 10). Det skal i lighed med Kommissionen bemærkes, at den omstændighed, at Quanta Storage, Inc. (herefter »Quanta«) deltog i hemmelige kontakter til både Dell og HP meget kort tid efter sin tiltrædelse til kartellet, fremhæver eksistensen af en samlet plan med det formål at fordreje konkurrencen, som fortsatte, selv om visse virksomheder opgav deres deltagelse i den nævnte samlede overtrædelse (jf. i denne retning dom af 16.9.2013, Masco m.fl. mod Kommissionen, T-378/10, EU:T:2013:469, præmis 119 og 120).

[udelades]

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling):