Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0460

Sag C-460/16 P: Appel iværksat den 12. august 2016 af Trefilerías Quijano, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 2. juni 2016 i forenede sager T-426/10 — T-429/10 og T-438/12 — T-441/12, Moreda-Riviere Trefilerias m.fl. mod Kommissionen

EUT C 392 af 24.10.2016, p. 18–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 392/18


Appel iværksat den 12. august 2016 af Trefilerías Quijano, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 2. juni 2016 i forenede sager T-426/10 — T-429/10 og T-438/12 — T-441/12, Moreda-Riviere Trefilerias m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-460/16 P)

(2016/C 392/22)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Trefilerías Quijano, S.A. (ved abogados F. González Díaz, A. Tresandi Blanco og V. Romero Algarra)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten den 2. juni 2016 i sag T-426/10 — T-429/10 og navnlig i sag T-427/10, Trefilerías Quijano mod Europa-Kommissionen, ophæves.

Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i såvel den foreliggende sag som i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Retten har begået en retlig fejl, der består i en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne samt en manglende overholdelse af begrundelsespligten for så vidt angår den omstændighed, at der angiveligt skulle have bestået strukturelle forbindelser mellem TQ og GSW før 1996, og foretaget en urigtig anvendelse og/eller anvendelse ultra vires af sine beføjelser i forbindelse med domstolskontrol, og den har under alle omstændigheder baseret sig på omstændigheder, der tydeligvis er irrelevante, og/eller urigtigt kvalificeret disse omstændigheder som indicier på strukturelle forbindelser, og den har under alle omstændigheder anvendt begrebet ansvarlig for overtrædelsen ukorrekt, idet den har henvist til, at TQ tilhører Celsa-koncernen.

2.

Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af en passende juridisk standard og en retlig fejl ved vurderingen af beviserne, og den har under alle omstændigheder tilsidesat sine forpligtelser i forbindelse med domstolskontrol, idet den har lagt til grund, at sagsøgeren har begrænset sig til at fremlægge »attester fra selskabets generaldirektører« (der er reelt tale om edsvorne erklæringer, der blev fremsat af TQ’s generaldirektører) for at påvise, at ledelsesbeføjelser og kontrol med GSW, som eneforvalter, blev uddelegeret til de respektive generaldirektører i TQ, og at TQ udviste en selvstændig adfærd på markedet. Desuden har Retten gjort sig skyldig i en begrundelsesmangel, for så vidt den ikke har angivet grundene til, at de edsvorne erklæringer, der blev fremsat af TQ’s generaldirektører, og som TQ har påberåbt sig, savner grundlag.

3.

Retten har foretaget en urigtig kvalificering af de faktiske omstændigheder, nemlig konkurrenternes indtryk, idet det er Rettens opfattelse, at disse indtryk udgør et supplerende og derfor retligt relevant indicium ved godtgørelsen af, at der foreligger en økonomisk enhed, der udgøres af TQ, GSW og de øvrige virksomheder, der ejes af sidstnævnte virksomhed. Retten har ligeledes begået en retlig fejl, der består i en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne vedrørende opfattelsen hos konkurrenterne.

4.

Retten har foretaget en urigtig kvalificering af de faktiske omstændigheder, nemlig overlapningerne med hensyn til ansatte mellem TQ, GSW og de virksomheder, der ejes af sidstnævnte virksomhed, idet det er Rettens opfattelse, at disse overlapninger udgør et supplerende og derfor retligt relevant indicium ved godtgørelsen af, at disse virksomheder udgør en økonomisk enhed, som GSW er moderselskab for.

5.

Retten har begået en retlig fejl ved kvalificeringen af visse faktiske omstændigheder, nemlig fordelingen af produktions- og salgsaktiviteterne mellem de fire virksomheder, idet Retten anså denne fordeling for et supplerende indicium, der er retligt relevant ved godtgørelsen af, at TQ var del af en økonomisk enhed, der blev udgjort af GSW og de øvrige virksomheder, som ejes af sidstnævnte virksomhed.

6.

Retten har begået en retlig fejl med hensyn til den juridiske standard, der finder anvendelse ved vurderingen af den angivelige udøvelse af en afgørende indflydelse, og den har under alle omstændigheder gjort sig skyldig i en begrundelsesmangel for så vidt angår GSW’s angivelige udøvelse af en afgørende indflydelse på TQ.

7.

Retten har begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne, og den har under alle omstændigheder tilsidesat sine forpligtelser i forbindelse med domstolskontrol, idet den har forkastet det af appellanten fremførte argument, hvorefter GSW ikke har udøvet en afgørende indflydelse på TQ.

8.

Retten har begået en retlig fejl, der består i en tilsidesættelse af retten til forsvar, idet det er Rettens opfattelse, at for så vidt som Kommissionen baserede sin bedømmelse af appellantens betalingsevne på faktiske omstændigheder, der er gjort rede for, og som appellanten er bekendt med, har denne institution overholdt appellantens ret til at blive hørt.

9.

Retten har begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne, og den har under alle omstændigheder ikke udøvet sine kompetencer inden for domstolskontrol i henhold til de gældende bestemmelser. Desuden har Retten begået en retlig fejl, der består i en tilsidesættelse af begrundelsespligten. Endelig har Retten under alle omstændigheder begået en retlig fejl, der består i en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne vedrørende appellantens mulighed for at opnå ekstern finansiering.

10.

Retten har begået en retlig fejl ved bedømmelsen af beviserne, og den har under alle omstændigheder tilsidesat sin pligt til at foretage en fuld domstolsprøvelse, idet det er Rettens opfattelse, at appellanten ikke har givet Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere størrelsen af selskabets aktionærers egenkapital. Desuden finder appellanten, at Retten har gjort sig skyldig i en begrundelsesmangel, for så vidt som den ikke har angivet grundene til, at Deloitte-undersøgelserne, som appellanten har påberåbt sig, ikke udgør et bevis.


Top