EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62016CN0437
Case C-437/16 P: Appeal brought on 4 August 2016 by Wolf Oil Corp. against the judgment of the General Court (Single Judge) delivered on 1 June 2016 in Case T-34/15: Wolf Oil Corp. v European Union Intellectual Property Office
Sag C-437/16 P: Appel iværksat den 4. august 2016 af Wolf Oil Corp. til prøvelse af dom afsagt af Retten (enedommer) den 1. juni 2016 i sag T-34/15 — Wolf Oil Corp. mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
Sag C-437/16 P: Appel iværksat den 4. august 2016 af Wolf Oil Corp. til prøvelse af dom afsagt af Retten (enedommer) den 1. juni 2016 i sag T-34/15 — Wolf Oil Corp. mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
EUT C 428 af 21.11.2016, p. 4–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
21.11.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 428/4 |
Appel iværksat den 4. august 2016 af Wolf Oil Corp. til prøvelse af dom afsagt af Retten (enedommer) den 1. juni 2016 i sag T-34/15 — Wolf Oil Corp. mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(Sag C-437/16 P)
(2016/C 428/05)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Wolf Oil Corp. (ved advocaten P. Maeyaert og J. Muyldermans)
Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dommen afsagt af Retten den 1. juni 2016 i sag T-34/15 ophæves. |
|
— |
EUIPO og intervenienten i første instans tilpligtes at bære deres egne omkostninger og betale de af Wolf Oil afholdte omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Med appellen nedlægger appellanten (Wolf Oil) påstand om ophævelse af dom afsagt af Retten den 1. juni 2016 i sag T-34/15 (herefter »den appellerede dom«), hvorved Retten frifandt EUIPO i søgsmålet indgivet af Wolf Oil til prøvelse af afgørelse truffet den 31. oktober 2014 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (herefter »EUIPO«) (sag R 1596/2013-5). Appellen er støttet på to anbringender.
Med det første anbringende gør Wolf Oil gældende, at den appellerede dom mangler passende begrundelse og at der heri er foretaget urigtig gengivelse af beviserne, for så vidt som dommen ikke indeholder svar på en række argumenter og uoverensstemmelser, som Wolf Oil gjorde gældende til støtte for anbringendet om, at EUIPO havde foretaget urigtig anvendelse af risikoen for forveksling [artikel 8, stk. 1, litra b)] i forordning (EF) om EU-varemærkeforordningen (1) (som nyligt ændret ved forordning 2015/2424 (2)) (herefter »EU-varemærkeforordningen«).
Med det andet anbringende gør Wolf Oil gældende, at den appellerede dom tilsidesætter EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), idet den foretager en urigtig anvendelse af principperne om risiko for forveksling. Anbringendet er opdelt i tre led. Med det andet anbringendes første to led gøres det gældende, at der er foretaget en urigtig fortolkning af den regel, der følger af fast retspraksis fra Retten og Domstolen, hvorefter begrebsmæssige forskelle mellem to varemærker i et vist omfang kan opveje visuelle og fonetiske ligheder mellem dem. Med det andet anbringendes tredje led anfægtes den appellerede dom, for så vidt som den i forbindelse med den samlede bedømmelse af risikoen for forveksling ikke tog den faktiske brug af varemærkerne på markedet i betragtning.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2424 af 16.12.2015 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker og Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre) (EUT L 341, s. 21).