1.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/17

1)

Finder artikel 6, stk. 1, litra d), og artikel 7, stk. 2, i direktiv 2005/29/EF (1) anvendelse på tilfælde, hvor en erhvervsdrivendes takster bliver reguleret i medfør af en retsforskrift? I bekræftende fald skal direktiv 2005/29/EF da fortolkes således, at det er til hinder for en bestemmelse som den, der er indeholdt i artikel 36 i Ley 1/1996, hvorefter det er obligatorisk at anvende den i henhold til lov fastsatte takstordning, selv om den erhvervsdrivende gør sig skyldig i undladelser eller vildledende praksis med hensyn til fastsættelsen af prisen for sine ydelser?

2)

Skal artikel 101 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse som den, der er fastsat i artikel 36 i Ley 1/1996, hvorefter vederlaget til advokater, der leverer ydelser inden for rammerne af retshjælpsordningen, fastsættes i henhold til en af disse advokater forudgående fastsat salærtabel, såfremt klienten får medhold i sagen, uden at medlemsstatens forvaltning kan fravige denne tabel?

Overholder denne bestemmelse de krav om nødvendighed og proportionalitet, som er omhandlet i artikel 15, stk. 3, i direktiv 2006/123/EF (2)?

3)

Skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse som artikel 36 i Ley 1/1996, hvorefter retshjælpsberettigede personer, som får medhold i sagen, uden at modparten tilpligtes at betale sagens omkostninger, pålægges at betale advokaten et salær i overensstemmelse med en tabel vedtaget af en faglig organisation, der overstiger det årlige beløb for en social sikringsydelse med mere end 50 %?