Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CA0433

    Sag C-433/16: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 13. juli 2017 — Bayerische Motoren Werke AG mod Acacia Srl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område — forordning (EF) nr. 44/2001 — intellektuel ejendomsret — EF-design — forordning (EF) nr. 6/2002 — artikel 81 og 82 — søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse — kompetence for EF-designdomstolene i den medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl)

    EUT C 293 af 4.9.2017, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.9.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 293/11


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 13. juli 2017 — Bayerische Motoren Werke AG mod Acacia Srl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)

    (Sag C-433/16) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - intellektuel ejendomsret - EF-design - forordning (EF) nr. 6/2002 - artikel 81 og 82 - søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse - kompetence for EF-designdomstolene i den medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl))

    (2017/C 293/15)

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Corte suprema di cassazione

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Bayerische Motoren Werke AG

    Sagsøgt: Acacia Srl

    Konklusion

    1)

    Artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en formalitetsindsigelse om manglende kompetence hos den ret, som sagen er indbragt for, der er blevet fremsat i første svarskrift, men subsidiært i forhold til de øvrige formalitetsindsigelser, der er fremsat i samme processkrift, ikke kan betragtes som en accept af denne rets kompetence og således som en udvidelse af kompetencen i henhold til denne bestemmelse.

    2)

    Artikel 82 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design skal fortolkes således, at hvis sagsøgte har sin bopæl i en medlemsstat i Den Europæiske Union, skal søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse som omhandlet i denne forordnings artikel 81, litra b), indbringes for EF-designdomstolene i denne medlemsstat, medmindre der er indgået en værnetingsaftale som omhandlet i artikel 23 eller 24 i forordning nr. 44/2001, og med forbehold for tilfælde af litispendens og indbyrdes sammenhængende krav som omhandlet i de pågældende forordninger.

    3)

    Kompetencereglen i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 finder ikke anvendelse på søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse som omhandlet i artikel 81, litra b), i forordning nr. 6/2002.

    4)

    Kompetencereglen i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 finder ikke anvendelse på sager angående misbrug af dominerende stilling og illoyal konkurrence, som hænger sammen med et søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse af et EF-design, idet medhold i disse sager forudsætter, at der forudgående gives medhold i søgsmålet for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse.


    (1)  EUT C 410 af 7.11.2016.


    Top