—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at artikel 12, stk. 2a, litra v), i bekendtgørelsen om livsvarig pension for medlemmer af det italienske deputeretkammer, som regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer henviser til, er blevet tilsidesat, eftersom denne med urette er blevet anført til støtte for suspensionen af udbetalingen af pensionen på grund af hvervet som formand for havnemyndigheden i Venedig.

—

Det gøres desuden gældende, at hvervet som formand for en italiensk havnemyndighed ikke henhører under anvendelsesområdet for bekendtgørelsens artikel 12, stk. 2a, da dette hverv — således som det er blevet anerkendt af Domstolen i dom af 10. oktober 2014 i sag C-270/13 — er et specialiseret hverv, der udelukkende hviler på ansøgerens godtgjorte erhvervsmæssige kompetencer på transport- og havneøkonomiområdet, idet det er uafhængigt af ethvert politisk tilhørsforhold, ansøgeren ikke udpeges af regeringen og ikke omfatter udøvelse af politiske funktioner.

—

Sagsøgeren gør gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 4 TEU og artikel 13 TEU, idet disse artikler pålægger Europa-Parlamentet — ligesom de andre institutioner — altid at beskytte situationer med den berettigede forventning inden for rammerne af Fællesskabets retsorden hos de personer, der indgår deri.

—

Det gør dernæst gældende, at der er sket en tilsidesættelse af principperne om beskyttelse af den berettigede forventning og god tro, med hensyn til hvilke der er tale om generelle og grundlæggende principper i EU-retten, som er blevet anerkendt og forankret i EU-Domstolens praksis, der fastsætter, at disse principper altid skal respekteres i tilfælde af tilbagesøgning af beløb betalt til privatpersoner i god tro.

—

Endelig gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 1 i den første protokol til EMRK på området for beskyttelse af ejendomsret, der henvises til i artikel 6 TEU, og som har samme juridiske værdi som traktaten, for så vidt som denne fastsætter, at den berettigede forventning hos en privatperson skal beskyttes for så vidt som denne har en personlig fordring og en ret til en legitim inddragelse deraf.