25.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 27/23

—

Rettens dom og kendelse ophæves: (i) for så vidt som det i den appellerede dom blev fastslået, at Kommissionens afgørelse C(2012) 8839 endelig af 5. december 2012 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39.437 — Katoderør til tv- og computerskærme) ikke havde tilsidesat Panasonic’s ret til forsvar og ret til at blive hørt i perioden forud for den 10. februar 2003; og/eller (ii) for så vidt som Retten ikke helt eller delvist annullerede konstateringen i afgørelsens artikel 1, stk. 2, litra c) og e), af, at Panasonic og MTPD deltog i overtrædelsen i perioden mellem den 1. april 2003 og den 12. juni 2006.

—

i) Afgørelsens artikel 1, stk. 2, litra c), annulleres, for så vidt som det deri blev fastslået, at Panasonic deltog i CPT-kartellet mellem den 15. juli 1999 og den 10. februar 2003; og/eller ii) afgørelsens artikel 1, stk. 2, litra c) og e), annulleres, for så vidt angår perioden mellem den 1. april 2003 og den 12. juni 2006.

—

Den ved afgørelsens artikel 2, stk. 2, litra f), pålagte bøde nedsættes; og/eller annulleres og/eller de bøder, som blev pålagt Panasonic og MTPD ved afgørelsens artikel 2, stk. 2, litra h) og artikel 2, stk. 2, litra i), nedsættes yderligere fra den ved den appellerede dom fastsatte størrelse af de pågældende bøder på henholdsvis 82 826 000 EUR og 7 530 000 EUR; desuden eller subsidiært:

—

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling i overensstemmelse med loven.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale Panasonics omkostninger i forbindelse med nærværende appelsag.

1.

Første anbringende: Retten fastslog med urette, at Kommissionen havde løftet sin bevisbyrde med hensyn til i klagepunktsmeddelelsen at angive de grundlæggende elementer mod Panasonic, herunder det grundlag på hvilket det blev påstået, at Panasonic havde kendskab til det samlede CPT-kartel. Retten begik en retlig fejl, da den fandt, at det var tilstrækkeligt for Kommissionen i klagepunktsmeddelelsen indirekte, men nødvendigvis at angive et af de grundlæggende elementer ved overtrædelsen.

2.

Andet anbringende: Panasonic og MTPD bør af Retten få medhold i samme omfang som Toshiba Corporation (»Toshiba«) i forbindelse med en appel, der måtte blive iværksat med hensyn til den periode, som Toshiba blev pålagt solidarisk ansvar for med Panasonic og MTPD. I sag T-104/13, Toshiba mod Kommissionen, fastslog Retten, at enhver annullation eller ændring af afgørelsen i forhold til, at Panasonic blev holdt ansvarlig for den af MTPD-joint venturet udviste ulovlige adfærd, tillige skulle komme Toshiba til gode. Panasonic har derfor gjort gældende, at såfremt Toshiba ved Domstolen måtte få medhold i påstanden om, at Rettens dom skal ophæves i det omfang, hvor afgørelsen ikke blev annulleret ved Rettens dom, og/eller bøden ikke blev nedsat med hensyn til den periode, som Toshiba blev pålagt solidarisk ansvar for med Panasonic og MTPD vedrørende en overtrædelse, har Retten tillige begået en fejl, idet Panasonic og MTPD ikke fik medhold i samme omfang, som Toshiba burde have fået medhold.