Appel iværksat den 24. juli 2015 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. maj 2015 i sag T-15/13 — Group Nivelles mod KHIM — Easy Sanitairy Solutions (bruserafløbsrør)

(Sag C-405/15 P)

(2015/C 337/08)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved S. Bonne og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Group Nivelles BVBA og Easy Sanitary Solutions BV

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten har tilsidesat artikel 63, stk. 1, i [forordning nr. 6/2002] (1), idet den har fastslået, at det ældre design, der blev anført til støtte for ugyldighedsbegæringen, var »hele virksomheden Blüchers tilbudte system til væskeafløb«. Group Nivelles havde alene anført dækpladen, som var tilgængelig for offentligheden via virksomheden Blücher og andre virksomheder, uafhængigt af karformen.

Retten har tilsidesat artikel 25, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 5 i [forordning nr. 6/2002], idet den har fastslået, at Harmoniseringskontoret burde have sammenlignet det omtvistede EF-design med et ældre design, som er resultatet af en forbindelse mellem to adskilte dele, der er blevet gjort tilgængelige i forskellige dokumenter. I henhold til Domstolens praksis, der finder anvendelse på artikel 5 i [forordning nr. 6/2002], må det omtvistede design ikke sammenlignes med en »sammenstilling af specifikke elementer eller dele af et ældre design«, men kun med »enkelte og præcist bestemte ældre design«. Et produkts fremtoning i dettes monterede tilstand kan muligvis afledes af dets bestanddeles fremtoning, men den samlede fremtoning forbliver hypotetisk eller hviler i hvert fald på betydelige vurderinger. Begrebet identitet mellem to mønstre eller modeller, således som det ligger til grund for artikel 5 i [forordning nr. 6/2002], er til hinder for en undersøgelse, der hviler på hypoteser eller vurderinger.

Retten har tilsidesat artikel 25, stk. 1, litra b), i [forordning nr. 6/2002], sammenholdt med denne forordnings artikel 6 og 7, stk. 1, idet den har fastslået, at såfremt de sammenlignede mønstre eller modeller er blevet inkorporeret i produkter af forskellig art eller med forskelligt formål, kan denne forskel betyde, at det bliver umuligt for den informerede bruger at genkende det ældre design. Artikel 7 i [forordning nr. 6/2002] indeholder en retlig fiktion om, at ethvert offentligt tilgængeliggjort design er kendt både i fagkredsene for den erhvervsgren, der er berørt af det ældre design, og af offentligheden af informerede brugere af produktarten, som det omtvistede design vedrører. Så snart det er fastslået, at det ældre design er offentligt tilgængeliggjort, må det lægges til grund, at de berørte informerede brugere kender både det ældre design og måden, hvorpå dette bruges, således som dette følger af parternes beviser og argumenter.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12.12.2001 om EF-design (EFT L 3, s. 1).