Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0283

    Sag C-283/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 11. juni 2015 — X mod Staatssecretaris van Financiën

    EUT C 294 af 7.9.2015, p. 31–32 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    7.9.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 294/31


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 11. juni 2015 — X mod Staatssecretaris van Financiën

    (Sag C-283/15)

    (2015/C 294/38)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Hoge Raad der Nederlanden

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: X

    Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal TEUF’s bestemmelser om fri bevægelighed fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, hvorefter en unionsborger, der bor i Spanien, og hvis arbejdsindkomst for cirka 60 procents vedkommende beskattes af Nederlandene og for cirka 40 procents vedkommende af Schweiz, ikke kan fradrage sin negative indtægt af sin ejerbolig til personligt brug i Spanien i den arbejdsindkomst, som beskattes af Nederlandene, heller ikke såfremt han i bopælsstaten Spanien har så lav en indkomst, at hans nævnte negative indkomst ikke kan føre til en skattenedsættelse i bopælsstaten i det pågældende år? [Org. s. 7]

    2)

    (A)

    Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal enhver medlemsstat, hvor unionsborgeren erhverver en del af sin indkomst, da tage hensyn til det fulde beløb af den førnævnte negative indkomst? Eller gælder denne forpligtelse kun for en af de pågældende medlemsstater, og hvis ja, da hvilken? Eller skal enhver af beskæftigelsesstaterne (som ikke er bopælsstaten) tillade fradrag for en del af den negative indkomst? Hvorledes skal i sidstnævnte tilfælde den del beregnes, som kan fradrages?

    (B)

    Er det i denne forbindelse afgørende, i hvilken medlemsstat arbejdet faktisk er udført, eller er det afgørende, hvilken medlemsstat der er beføjet til at beskatte den herved erhvervede indkomst?

    3)

    Ville besvarelsen af de i punkt 2 nævnte spørgsmål lyde anderledes, såfremt en af de stater, hvor unionsborgeren har erhvervet sin indkomst, er Schweiz, som ikke er medlem af Den Europæiske Union og heller ikke en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde?

    4)

    I hvilket omfang har det i denne sammenhæng betydning, om lovgivningen i den skattepligtiges bopælsland (i dette tilfælde Spanien) indeholder mulighed for fradrag for renter af et lån i den skattepligtiges egen bolig og mulighed for modregning af et i det pågældende år heraf følgende skattemæssige tab i eventuelle indtægter fra dette land i senere år?


    Top