Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0140

    Sag C-140/15 P: Appel iværksat den 24. marts 2015 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 20. januar 2015 i sag T-111/12, Spanien mod Kommissionen

    EUT C 155 af 11.5.2015, p. 19–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    11.5.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 155/19


    Appel iværksat den 24. marts 2015 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 20. januar 2015 i sag T-111/12, Spanien mod Kommissionen

    (Sag C-140/15 P)

    (2015/C 155/21)

    Processprog: spansk

    Parter

    Appellant: Europa-Kommissionen (ved D. Recchia og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)

    Den anden part i appelsagen: Kongeriget Spanien

    Appellanten har nedlagt følgende påstande

    Dom afsagt af Retten den 20. januar 2015 i sag T-111/12, Spanien mod Kommissionen, ophæves.

    Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse.

    Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Kommissionens appel vedrører dom afsagt af Retten den 20. januar 2015 i sag T-111/12. Retten har ved denne dom annulleret Kommissionens afgørelse K(2011) 9992 af 22. december 2011, hvorved den støtte fra Samhørighedsfonden, som er blevet tildelt visse projekter, er blevet nedsat.

    Kommissionen har til støtte for appellen påberåbt sig to anbringender. Principalt har Kommissionen anført, at Retten har begået en retlig fejl, idet den har fastslået, at Kommissionen skal træffe afgørelse om en finansiel korrektion inden for en frist, der fastsættes ved den basisretsakt, der var gældende på tidspunktet for afholdelsen af høringen mellem Kommissionen og medlemsstaten. Subsidiært har Kommissionen anført, at Retten har begået en retlig fejl, idet den har fastslået, at den frist, inden for hvilken det påhviler Kommissionen at træffe afgørelse om en finansiel korrektion, er en bindende frist, og at manglende overholdelse heraf udgør en væsentlig formel mangel, der medfører ugyldighed af en afgørelse, som er vedtaget efter nævnte frist.


    Top