EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0113

Sag C-113/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bayerischer Verwaltungsgerichtshof (Tyskland) den 6. marts 2015 — Breitsamer und Ulrich GmbH & Co. KG mod Landeshauptstadt München

EUT C 198 af 15.6.2015, p. 16–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 198/16


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bayerischer Verwaltungsgerichtshof (Tyskland) den 6. marts 2015 — Breitsamer und Ulrich GmbH & Co. KG mod Landeshauptstadt München

(Sag C-113/15)

(2015/C 198/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bayerischer Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Breitsamer und Ulrich GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Landeshauptstadt München

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er portionspakninger med honning, som er [pakket] i en sekundær emballage, der indeholder samtlige mærkningselementer — inklusive angivelse af oprindelseslandet — og som ikke er bestemt til salg som sådanne portionspakninger enkeltvis til den endelige forbruger og til etablissementer, et »færdigpakket levnedsmiddel« som omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), i direktiv 2000/13 (1) samt artikel 2, stk. 2, litra e), i forordning nr. 1169/2011 (2), som er omfattet af den tilhørende mærkningspligt, eller er sådanne portionspakninger med honning ikke mærkningspligtige færdigpakkede levnedsmidler, da de ikke udgør en salgsenhed?

2)

Vil spørgsmålet skulle besvares anderledes, hvis disse portionspakninger i etablissementer ikke kun sælges i færdige retter, som betales samlet, men også sælges enkeltvis?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20.3.2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (EFT L 109, s. 29).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25.10.2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304, s. 18).


Top