This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015CN0045
Case C-45/15 P: Appeal brought on 4 February 2015 by Safa Nicu Sepahan Co. against the judgment of the General Court (First Chamber) delivered on 25 November 2014 in Case T-384/11: Safa Nicu Sepahan Co. v Council of the European Union
Sag C-45/15 P: Appel iværksat den 4. februar 2015 af Safa Nicu Sepahan Co. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 25. november 2014 i sag T-384/11, Safa Nicu Sepahan Co. mod Rådet for Den Europæiske Union
Sag C-45/15 P: Appel iværksat den 4. februar 2015 af Safa Nicu Sepahan Co. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 25. november 2014 i sag T-384/11, Safa Nicu Sepahan Co. mod Rådet for Den Europæiske Union
EUT C 118 af 13.4.2015, p. 16–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
13.4.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 118/16 |
Appel iværksat den 4. februar 2015 af Safa Nicu Sepahan Co. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 25. november 2014 i sag T-384/11, Safa Nicu Sepahan Co. mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-45/15 P)
(2015/C 118/23)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Safa Nicu Sepahan Co. (ved avocat A. Bahrami)
Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union
Appellanten har nedlagt følgende påstande
1. |
Den dom, som Retten afsagde den 25. november 2014 i sag T-384/11, ophæves delvist, for så vidt som Retten:
|
2. |
Domstolen udøver sin fulde prøvelsesret og træffer på grundlag af de oplysninger, der foreligger for den, følgende afgørelse: Principalt:
Subsidiært:
Mere subsidiært: |
3. |
Sagen hjemvises til Retten til fornyet prøvelse af erstatningens størrelse og til afsigelse af en ny dom til fordel for Safa Nicu Sepahan Co. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen af den dom, som Retten afsagde den 25. november 2014, anført to anbringender, der begge indeholder flere argumenter:
— |
Med det første appelanbringende har appellanten på grundlag af følgende argumenter gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl i den appellerede doms præmis 93-149 ved herved at forkaste appellantens påstand om fuld erstatning for økonomisk skade, selv om Retten havde anerkendt og erkendt, at appellanten faktisk havde lidt økonomisk skade som følge af Unionens alvorlige retsstridige adfærd:
|
— |
Hvad angår det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl i den appellerede doms præmis 92 og 149, da den anså et beløb på 50 000 EUR for en passende erstatning. Retten har således tilsidesat begrundelsespligten, proportionalitetsprincippet og princippet om at betale en erstatning, der svarer til den faktiske skade og de faktiske omkostninger, hvilket førte til et vilkårligt og ulovligt resultat. |