Odaberite eksperimentalnu funkciju koju želite isprobati

Ovaj je dokument isječak s web-mjesta EUR-Lex

Dokument 62015CA0484

    Sag C-484/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. marts 2017 — Ibrica Zulfikarpašić mod Slaven Gajer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Općinski sud u Novom Zagrebu — Kroatien) (Præjudiciel forelæggelse — samarbejde om civilretlige spørgsmål — forordning (EF) nr. 805/2004 — europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav — betingelser for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument — begrebet »ret« — notar, der har udstedt en fuldbyrdelsesordre på grundlag af et »autentisk dokument« — officielt bekræftet dokument)

    EUT C 144 af 8.5.2017., str. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.5.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 144/8


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. marts 2017 — Ibrica Zulfikarpašić mod Slaven Gajer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Općinski sud u Novom Zagrebu — Kroatien)

    (Sag C-484/15) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - samarbejde om civilretlige spørgsmål - forordning (EF) nr. 805/2004 - europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav - betingelser for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument - begrebet »ret« - notar, der har udstedt en fuldbyrdelsesordre på grundlag af et »autentisk dokument« - officielt bekræftet dokument))

    (2017/C 144/10)

    Processprog: kroatisk

    Den forelæggende ret

    Općinski sud u Novom Zagrebu

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Ibrica Zulfikarpašić

    Sagsøgt: Slaven Gajer

    Konklusion

    1)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav skal fortolkes således, at notarer, der i Kroatien handler inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt dem i henhold til national ret i tvangsfuldbyrdelsesprocedurer på grundlag af et »autentisk dokument«, ikke er omfattet af begrebet »ret« i nævnte forordnings forstand.

    2)

    Forordning nr. 805/2004 skal fortolkes således, at en fuldbyrdelsesordre, der er udstedt af en notar i Kroatien på grundlag af et »autentisk dokument«, og som er ubestridt, ikke kan attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, eftersom den ikke vedrører et ubestridt krav som omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1.


    (1)  EUT C 389 af 23.11.2015.


    Vrh