—

det kan udledes af artikel 5 i forordning nr. 1782/2003 og af Domstolens praksis, at medlemsstaterne, idet de tager hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, har en skønsmargen med henblik på at fastsætte kravene vedrørende betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand

—

de problemer, der er nævnt i bilaget til forordning nr. 1782/2003, kan løses ved at undersøge hvert enkelt af problemerne og ved at foreskrive de regler i den nævnte forordning, der er de mest passende (effektive) på grundlag af den nationale kontekst

—

der tages hensyn til proportionalitetsprincippet, dvs. hvis indførelsen af et krav kun berører de små landbrugsbedrifter og derved skaber administrative og omkostningsmæssige byrder, der er væsentligt større end fordelene, kan medlemsstaterne indføre væsentlige krav, forudsat at disse gør det muligt at opnå formålene i forordning nr. 1782/2003

—

Kommissionen ikke fokuserede konsekvent på den bindende og væsentlige karakter af kravene i bilag III til forordning nr. 1782/2003. Endvidere er princippet om beskyttelse af den berettigede forventning blevet tilsidesat, henset til, at Kommissionen først handlede i efteråret 2009.

—

Kommissionen ikke anvendte proportionalitetsprincippet, for så vidt som den ikke angav risikoen for fondene og ikke tog hensyn til de beregninger, der var fremlagt af Republikken Letland, på grundlag af hvilke risikoen var mindre

—

Kommissionen tilsidesatte retningslinjerne i henhold til hvilke det faste kriterium for korrektionen alene skal finde anvendelse, når tabene ikke kan beregnes ud fra de foreliggende oplysninger, selv om Republikken Letland fremsendte præcise oplysninger til Kommissionen, på grundlag af hvilke det var muligt at beregne fondenes risici.