Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0224

Sag T-224/14: Sag anlagt den 23. juli 2014 — CW mod Rådet

EUT C 351 af 6.10.2014, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 351/9


Sag anlagt den 23. juli 2014 — CW mod Rådet

(Sag T-224/14)

2014/C 351/11

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CW (Paris, Frankrig) (ved advokat A. Tekari)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/49/FUSP af 30. januar 2014 om gennemførelse af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Det fastslås, at som følge af annullationen af den anfægtede afgørelse skal sagsøgeren anses for aldrig at have været opført på listen over personer, der er omfattet af indefrysningen af aktiver, og ingen retsakt eller afgørelse fra Rådet kan angive hans navn som genstand for en foranstaltning til indefrysning af aktiver.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale 1 00  000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske og økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes foruden sine egne omkostninger, at betale sagsøgerens rimeligt opgjorte omkostninger under hensyn til parternes situation og den arbejdsbyrde, der er forbundet med behandlingen af en sådan sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende vedrørende manglende hjemmel for afgørelse 2014/49/FUSP (1), for så vidt som den hviler på et andet grundlag end det, der er fastsat i artikel 1 i afgørelse 2011/72/FUSP (2) og under alle omstændigheder for så vidt som afgørelse 2011/72/FUSP, som danner retsgrundlag for førstnævnte afgørelse, ikke er i overensstemmelse med den EU-ret, der regulerer de målrettede sanktioner.

2.

Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af ejendomsretten, for så vidt som de restriktive foranstaltninger, der er påført sagsøgeren, udgør en uberettiget begrænsning af sagsøgerens ejendomsret.


(1)  Rådets afgørelse 2014/49/FUSP af 30.1.2014 om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 28, s. 38).

(2)  Rådets afgørelse 2011/72/FUSP af 31.1.2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 28, s. 62).


Top