This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014CN0475
Case C-475/14: Request for a preliminary ruling from the Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Lithuania) lodged on 17 October 2014 — AAS Gjensidige Baltic, acting through the Lithuanian branch of AAS Gjensidige Baltic v UAB DK PZU Lietuva
Sag C-475/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 17. oktober 2014 — AAS Gjensidige Baltic, repræsenteret ved AAS ASS Gjensidige Baltics litauiske filial mod UAB DK PZU Lietuva
Sag C-475/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 17. oktober 2014 — AAS Gjensidige Baltic, repræsenteret ved AAS ASS Gjensidige Baltics litauiske filial mod UAB DK PZU Lietuva
EUT C 7 af 12.1.2015, pp. 15–16
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
12.1.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 7/15 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 17. oktober 2014 — AAS Gjensidige Baltic, repræsenteret ved AAS ASS Gjensidige Baltics litauiske filial mod UAB DK PZU Lietuva
(Sag C-475/14)
(2015/C 007/20)
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Lietuvos Aukščiausiasis Teismas
Parter i hovedsagen
Sagsøger: AAS Gjensidige Baltic, repræsenteret ved AAS ASS Gjensidige Baltics litauiske filial
Sagsøgt: UAB DK PZU Lietuva
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Fastlægger artikel 14, litra b), i direktiv 2009/103/EF (1) en lovvalgsregel, hvis personelle anvendelsesområde ikke alene gør sig gældende for ofre for trafikulykker, men også for forsikringsgivere for det køretøj, der er ansvarlig for den i ulykken forvoldte skade, med henblik på at fastlægge, hvilken lov der skal anvendes på forholdet mellem dem, og er denne bestemmelse en særlig regel, for så vidt angår de lovvalgsregler, der er fastlagt i Rom I (2)- og Rom II (3)-forordningerne[?] |
|
2) |
Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, er det da vigtigt at fastslå, om retsforholdet mellem forsikringsgiverne i nærværende sag er omfattet af begrebet »kontraktlige forpligtelser« som omhandlet i Rom I-forordningens artikel 1, stk. 1. Hvis retsforholdet mellem forsikringsgiverne er omfattet af begrebet »kontraktlige forpligtelser«, er det da vigtigt at fastslå, om dette forhold er omfattet af kategorien forsikringsaftaler (retsforhold), og om den lov, der finder anvendelse herpå, skal bestemmes i henhold til Rom I-forordningens artikel 7[?] |
|
3) |
Hvis de første to spørgsmål besvares benægtende, er det da vigtigt at fastslå, om retsforholdet i forbindelse med et regreskrav mellem forsikringsgivere, der forsikrer køretøjer, der anvendes i forening, er omfattet af begrebet »forpligtelser uden for kontrakt« som omhandlet i Rom II-forordningen, samt om dette forhold skal betragtes som et afledt retsforhold, der udspringer af trafikulykken (den skadevoldende handling), i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilken lov der skal finde anvendelse i henhold til Rom II-forordningens artikel 4, stk. 1. I en sag som den nærværende, skal forsikringsgivere, der forsikrer køretøjer, der anvendes i forening, da betragtes som skyldnere, som hæfter solidarisk i henhold til Rom II-forordningens artikel 20, og skal den lov, der finder anvendelse på forholdet mellem dem, fastlægges i medfør af den bestemmelse [?]« |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16.9.2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EUT 2009, L 263, s. 11).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17.6.2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT 2008, L 177, s. 6).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007, af 11.7.2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) (EUT 2007, L 199, s. 40).