Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0105

    Sag C-105/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Cuneo (Italien) den 5. marts 2014 — straffesag mod Ivo Taricco m.fl.

    EUT C 194 af 24.6.2014, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.6.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 194/10


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Cuneo (Italien) den 5. marts 2014 — straffesag mod Ivo Taricco m.fl.

    (Sag C-105/14)

    2014/C 194/12

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Tribunale di Cuneo

    Tiltalte i straffesagen

    Ivo Taricco,

    Ezio Filippi,

    Isabella Leonetti,

    Nicola Spagnolo,

    Davide Salvoni,

    Flavio Spaccavento,

    Goranco Anakiev

    Præjudicielle spørgsmål

    a)

    Udgør den ved lov nr. 251/2005 indførte ændring af artikel 160, sidste stykke, i codice penale — for så vidt angår den del, hvorefter forældelsesfristen i tilfælde af afbrydelse forlænges med blot en fjerdedel, og lovovertrædelserne således forældes på trods af, at straffesagen indledes rettidigt, hvilket bevirker, at de sigtede ikke straffes — en tilsidesættelse af bestemmelsen om konkurrencebeskyttelse i artikel 101 TEUF?

    b)

    Har den italienske stat gennem den ved lov nr. 251/2005 indførte ændring af artikel 160, sidste stykke, i codice penale — for så vidt angår den del, hvorefter forældelsesfristen i tilfælde af afbrydelse forlænges med blot en fjerdedel, og lovovertrædelser begået af skrupelløse økonomiske aktører således ikke medfører strafferetlige følger — indført en form for støtte, som er forbudt i henhold til artikel 107 TEUF?

    c)

    Har den italienske stat gennem den ved lov nr. 251/2005 indførte ændring af artikel 160, sidste stykke, i codice penale — for så vidt angår den del, hvorefter forældelsesfristen i tilfælde af afbrydelse forlænges med blot en fjerdedel, og de personer, der misbruger fællesskabsdirektivet, således forbliver ustraffede — uretmæssigt indført en yderligere undtagelse i forhold til de i artikel 158 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 (1) tilladte?

    d)

    Udgør den ved lov nr. 251/2005 indførte ændring af artikel 160, sidste stykke, i codice penale — for så vidt angår den del, hvorefter forældelsesfristen i tilfælde af afbrydelse forlænges med blot en fjerdedel, og staten således giver afkald på at straffe handlinger, som fratager staten ressourcer, der også er nødvendige for at opfylde statens forpligtelser over for Den Europæiske Union — en tilsidesættelse af det i artikel 119 TEUF fastlagte princip om sunde offentlige finanser?


    (1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).


    Top