—

Hotel Sava Rogaška gostinstvo, turizem in storitve, d.o.o., ved odvetnika I. Dobravc Tatalovič og M. Kač

—

den slovenske regering ved A. Vran og N. Pintar Gosenca, som befuldmægtigede

—

den tjekkiske regering ved M. Smolek og S. Šindelková, som befuldmægtigede

—

den græske regering ved I. Chalkias, E. Leftheriotou og A.-E. Vasilopoulou, som befuldmægtigede

—

Europa-Kommissionen ved S. Grünheid, E. Manhaeve og M. Žebre, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (EUT L 164, s. 45).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Hotel Sava Rogaška, gostinstvo, turizem in storitve, d.o.o. (herefter »HSR«) og Republika Slovenija (Republikken Slovenien), repræsenteret ved Landbrugs- og miljøministeriet (herefter »ministeriet«), vedrørende sidstnævntes afslag på at anerkende en handelsbetegnelse, som HSR ønsker at anvende for naturligt mineralvand.

3

Følgende fremgår af femte, syvende og niende betragtning til direktiv 2009/54:

[...]

[...]

4

Direktivets artikel 1, stk. 1, bestemmer:

»Dette direktiv vedrører vand, der udvindes af jorden i en medlemsstat, og som af den pågældende medlemsstats ansvarlige myndighed anerkendes som naturligt mineralvand, der opfylder bestemmelserne i bilag I, del I.«

5

Direktivets artikel 4 opregner de former for behandling, som naturligt mineralvand, således som det forekommer ved kildeudspringet, kan eller ikke kan underkastes. Således fastsætter denne artikels stk. 1, litra a)-c), at den tilladte behandling alene kan foretages, »såfremt [den] ikke medfører nogen ændring i vandets sammensætning for så vidt angår de væsentlige bestanddele, der er bestemmende for dets egenskaber«.

6

Artikel 6 i direktiv 2009/54 foreskriver, at de beholdere, der anvendes til aftapning af naturligt mineralvand, skal være forsynet med en sådan lukkeanordning, at enhver mulighed for forfalskning og kontamination undgås.

7

Direktivets artikel 7, stk. 2, bestemmer:

»Mærkningen af naturligt mineralvand skal […] indeholde følgende obligatoriske angivelser:

[...]«

8

Direktivets artikel 8 præciserer:

»1.   Et stednavn, landsby- eller lokalnavn kan indgå i en handelsbetegnelse, såfremt det henviser til naturligt mineralvand, hvis kilde udnyttes på det sted, der angives ved denne handelsbetegnelse, og på betingelse af at anvendelsen af dette navn ikke er vildledende med hensyn til stedet for kildens udnyttelse.

2.   Naturligt mineralvand fra én og samme kilde må ikke markedsføres under flere forskellige handelsbetegnelser.

3.   Såfremt de etiketter eller påskrifter, der anbringes på de beholdere, i hvilke det naturlige mineralvand udbydes til salg, indeholder en handelsbetegnelse, der adskiller sig fra navnet på kilden eller på stedet for dens udnyttelse, skal navnet på stedet for udnyttelsen eller kilden være anført med bogstavtyper, der er mindst halvanden gang så høje og brede som højden og bredden af den største bogstavtype, der er anvendt til angivelse af denne handelsbetegnelse.

Første afsnit finder tilsvarende anvendelse, med de nødvendige ændringer, for så vidt angår den betydning, der tillægges kildens navn eller navnet på stedet for dens udnyttelse i forhold til angivelsen af handelsbetegnelsen i en hvilken som helst form for reklame for det naturlige mineralvand.«

9

Artikel 12, litra a) og b), i direktiv 2009/54 præciserer, at Europa-Kommissionen træffer foranstaltninger vedrørende grænserne for koncentrationer af bestanddele i naturligt mineralvand og vedrørende de nødvendige bestemmelser om angivelse i mærkningen af store koncentrationer af visse bestanddele.

10

Bilag I til dette direktiv indeholder i del I med overskriften »Definition« følgende punkter:

11

Del II i dette bilag med overskriften »Forskrifter og kriterier for anvendelse af definitionen« opregner forskrifterne og kriterierne for de geologiske og hydrologiske, de fysiske, kemiske og fysisk-kemiske, de mikrobiologiske og de kliniske og farmakologiske undersøgelser, der i henhold til det nævnte bilags del I, punkt 2, litra b), skal gennemføres med henblik på at vurdere det naturlige mineralvands egenskaber som omhandlet i punkt 1 i denne del I.

12

Bilag II til direktiv 2009/54 med overskriften »Betingelser for udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand« præciserer i dettes punkt 2, at »[u]dvindingsanlæggene skal være konstrueret således, […] at de egenskaber, som vandet besidder ved udspringet, og som svarer til dets betegnelse, bevares«.

13

Artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327, s. 1) bestemmer:

»Direktivets overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som:

og derved bidrager til:

14

Direktivets artikel 2 har følgende ordlyd:

»I dette direktiv gælder følgende definitioner:

[...]

[...]«

15

Rådets direktiv 80/777/EØF af 15. juli 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (EFT L 229, s. 1), med senere ændringer, nu erstattet af direktiv 2009/54, er blevet gennemført i slovensk ret ved bl.a. Pravilnik o naravni mineralni vodi, izvirski vodi in namizni vodi, Uradni list RS, nr. 50/04, 75/05, 45/08 (reglementet om naturligt mineralvand, kildevand og drikkevand, herefter »reglementet«).

16

Dette reglements artikel 4, stk. 1, bestemmer, at mineralvand er vand, som ud over de mikrobiologiske krav også opfylder andre krav, herunder at det hidrører fra et grundvandsspejl eller et underjordisk vandlag, som er beskyttet mod enhver form for kontamination, og hidrører fra en kilde, der udnyttes ved et eller flere naturlige eller kunstige udspring. I henhold til samme reglements artikel 12, stk. 4, må naturligt mineralvand fra én og samme kilde kun markedsføres under én og samme handelsbetegnelse.

17

Det fremgår af den sag, der er indgivet til Domstolen, at HSR den 18. juli 2011 indgav en anmodning til ministeriet om anerkendelse i Slovenien af handelsbetegnelsen »ROI Roitschocrene« for det naturlige mineralvand, som udvindes ved udspringet RgS-2/88.

18

Ved afgørelse af 26. februar 2012 meddelte ministeriet afslag på denne anmodning med den begrundelse, at vand fra én og samme kilde kun må markedsføres under én og samme handelsbetegnelse, jf. reglementets artikel 12, stk. 4, og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2009/54, og at naturligt mineralvand fra det grundvandsmagasin, hvorfra det omhandlede vand udvindes, men fra et andet udspring benævnt V-3/66-70, allerede ved afgørelse af 3. juli 2001 var blevet anerkendt som naturligt mineralvand under handelsbetegnelsen »Donat Mg« og markedsført under denne betegnelse.

19

HSR anlagde sag ved Upravno sodišče Republike Slovenije (forvaltningsdomstol i Republikken Slovenien) med påstand om annullation af afgørelsen af 26. februar 2012, idet HSR gjorde gældende dels, at det vand, der udvindes ved udspringet RgS-2/88 ikke er det samme, som udvindes ved V-3/66-70, dels, at der bør sondres mellem begreberne »kilde« og »grundvandsmagasin«. Upravno sodišče Republike Slovenije frifandt ministeriet, hvorfor HSR iværksatte kassationsanke ved den forelæggende ret og gjorde gældende, bl.a. at Upravno sodišče Republike Slovenije havde anlagt en urigtig fortolkning af begrebet »kilde« i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2009/54.

20

Vrhovno sodišče (højesteret) har efter at have bemærket, at den er bundet af de faktiske omstændigheder, der er fastlagt af førsteinstansen, anført, at det af disse fremgår for det første, at udspringene V-3/66-70 og RgS-2/88 hidrører fra det samme grundvandsspejl eller underjordiske vandlag, og Vrhovno sodišče har i den henseende præciseret, at begrebet »et fælles grundvandsspejl eller underjordisk vandlag« skal forstås som »en vandforekomst hidrørende fra samme grundvandsmagasin«. Endvidere har denne ret bemærket, at ministeriet ved afgørelse af 3. juli 2001 har anerkendt det vand, der udvindes af udspringene RgS-2/88 og V-3/66-70, som naturligt mineralvand med handelsbetegnelsen »Donat Mg«, selv om det selskab, nemlig Droga Kolinska d.d., til fordel for hvem afgørelsen blev truffet, ikke har nogen tilladelse til at udnytte vandet fra udspringet RgS-2/88 – idet denne tilladelse er givet til HSR i henhold til en senere afgørelse af 14. februar 2008 – og at Droga Kolinska d.d. derfor ikke kan markedsføre dette vand under handelsbetegnelsen »Donat Mg«. Endelig bemærker den forelæggende ret, at det naturlige mineralvand Donat Mg er optaget i registret over naturligt mineralvand, der er anerkendt i Slovenien, og på listen over naturligt mineralvand anerkendt af medlemsstaterne (EUT 2013 C 95, s. 38), samt at den anførte kilde er Donat.

21

Den forelæggende ret, der har konstateret, at Domstolen ikke har fastlagt nogen praksis på området, er i tvivl om fortolkningen af udtrykket »naturligt mineralvand fra én og samme kilde« som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2009/54. Den forelæggende ret har bemærket, at ordet »kilde«, som anvendes flere gange i det nævnte direktiv, ikke er defineret deri. Henset til forskellene i de forskellige sprogversioner af definitionen af naturligt mineralvand i bilag I, del I, punkt 1, til samme direktiv er der flere muligheder for så vidt angår fortolkningen af dette udtryk. Såfremt det vigtigste formål er at undgå en vildledning af forbrugere, bør begrebet »fra én og samme kilde« forstås som »fra ét og samme udspring«, idet alene vand fra samme udspring ifølge den forelæggende ret kan have den samme kemiske og mikrobiologiske sammensætning. Det er imidlertid ligeledes muligt at anlægge en bred fortolkning, hvorefter der er tale om vand, der udvindes af flere udspring, men har et fælles grundvandsmagasin som omhandlet i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2000/60, dvs. vand, der indgår i den samme grundvandsforekomst som omhandlet i samme bestemmelses nr. 12).

22

Under disse omstændigheder har Vrhovno sodišče besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

23

Med de to spørgsmål, der skal undersøges samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvordan begrebet »naturligt mineralvand fra én og samme kilde«, der fremgår af artikel 8, stk. 2, i direktiv 2009/54, skal fortolkes.

24

Det fremgår af denne bestemmelse, at »[n]aturligt mineralvand fra én og samme kilde [ikke må] markedsføres under flere forskellige handelsbetegnelser«. Selv om del I, punkt 1, første afsnit, i bilag I til direktivet definerer »naturligt mineralvand« som »mikrobiologisk sundt vand […], der hidrører fra et underjordisk grundvandsspejl eller vandlag, og som kommer fra en kilde, der udnyttes ved et eller flere naturlige eller kunstige udspring«, er der ingen af det nævnte direktivs bestemmelser, der udtrykkeligt præciserer, hvad der skal forstås ved ordet »kilde« eller udtrykket »fra én og samme kilde«.

25

Ifølge Domstolens faste praksis skal fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af udtryk, som ikke er defineret i EU-retten, ske efter deres normale betydning i sædvanlig sprogbrug, idet der tages hensyn til den generelle sammenhæng, hvori de anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som de udgør en del af (domme EasyCar, C-336/03, EU:C:2005:150, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis, og Partena, C-137/11, EU:C:2012:593, præmis 56).

26

Fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse indebærer bl.a. en sammenligning af dens sproglige versioner (domme Cilfit m.fl., 283/81, EU:C:1982:335, præmis 18, og Spanien mod Rådet, C-36/98, EU:C:2001:64, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis). I tilfælde af forskelle mellem disse skal den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med de retsforskrifter, som den indgår i (domme Bouchereau, 30/77, EU:C:1977:172, præmis 14, og Brey, C-140/12, EU:C:2013:565, præmis 74 og den deri nævnte retspraksis).

27

I det foreliggende tilfælde gør hverken den almindelige betydning af ordet »kilde«, der kan forstås både som stedet for vandets udspring og som dets mere generelle oprindelse, eller sammenligningen af de forskellige sprogversioner af artikel 8, stk. 2, i direktiv 2009/54 eller af definitionen af naturligt mineralvand, der fremgår af bilag I til dette direktiv, det muligt at fjerne den tvivl, som den forelæggende ret har for så vidt angår fortolkningen af begrebet »kilde« og fastlæggelsen af rækkevidden af udtrykket »fra én og samme kilde« som omhandlet i artikel 8, stk. 2. Generaladvokaten har nærmere bestemt i punkt 33 og 34 i forslaget til afgørelse anført, at en sammenligning af de forskellige sprogversioner af denne definition ikke gør det muligt at afgøre, om dette begreb henviser til det pågældende vands underjordiske oprindelse eller til det sted, hvor vandet udspringer.

28

Med henblik på den ønskede fortolkning skal opmærksomheden derfor rettes mod den sammenhæng, hvori artikel 8, stk. 2, i direktiv 2009/54 indgår, og i bredere forstand mod den almindelige opbygning af og formålet med direktivet.

29

Selv om definitionen af naturligt mineralvand i del I, punkt 1, første afsnit, i bilag I til direktiv 2009/54 ikke i sig selv gør det muligt at afklare rækkevidden af begrebet »kilde«, eller hvad der skal forstås ved udtrykket »fra én og samme kilde« som omhandlet i dette direktivs artikel 8, stk. 2, kan det ikke desto mindre af ordlyden af denne definition udledes, at begrebet »kilde« ikke kan sidestilles med begrebet »underjordisk grundvandsspejl eller vandlag«, for så vidt som der med denne ordlyd klart sondres mellem de to begreber. Det er derfor på baggrund af den nævnte ordlyd for at kunne anse naturligt mineralvand for at hidrøre »fra én og samme kilde« nødvendigt, at dette mineralvand har sin oprindelse i ét og samme grundvandsspejl eller i ét og samme underjordiske vandlag.

30

Det kan endvidere udledes af denne ordlyd, at begrebet »kilde« ikke i højere grad kan sidestilles med begrebet »udspring«, således som foreslået af HSR, idet den nævnte ordlyd udtrykkeligt præciserer, at en kilde kan udnyttes »ved et eller flere naturlige eller kunstige udspring«. Det følger tværtimod heraf, at det for at kunne vurdere, om der er tale om naturligt mineralvand »fra én og samme kilde« som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2009/54, er uden betydning, om mineralvandet udnyttes fra ét eller flere udspring.

31

Således som generaladvokaten imidlertid har anført i punkt 48 i forslaget til afgørelse, er den omstændighed, at det naturlige mineralvand har sin oprindelse i ét og samme grundvandsspejl eller ét og samme underjordiske vandlag, en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for at anse dette mineralvand for at hidrøre fra én og samme kilde som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2009/54. Det bemærkes, at definitionen af naturligt mineralvand som anført i denne doms præmis 24 fuldføres af endnu et afsnit, hvori det præciseres, at »[n]aturligt mineralvand adskiller sig klart fra almindeligt drikkevand […] ved sin naturlige beskaffenhed, der er kendetegnet ved dets indhold af mineraler, mikronæringsstoffer eller andre bestanddele samt i givet fald ved at have visse virkninger [og] ved sin naturlige renhed, idet begge karakteristika er bevaret som følge af den underjordiske oprindelse af dette vand [...]«. Da naturligt mineralvand således også defineres på grundlag af dets sammensætning, må det konstateres, at egenskaberne ved naturligt mineralvand spiller en afgørende rolle ved identificeringen af det.

32

Det bemærkes endvidere, at artikel 8 i direktiv 2009/54 i dennes stk. 2 ikke alene fastsætter et forbud mod markedsføring af naturligt mineralvand fra én og samme kilde under flere handelsbetegnelser, men også i artikel 8, stk. 1, at et stednavn, landsby- eller lokalnavn alene kan indgå i en handelsbetegnelse, såfremt det henviser til naturligt mineralvand, hvis kilde udnyttes på det sted, der angives ved denne handelsbetegnelse, og på betingelse af at anvendelsen af dette navn ikke er vildledende med hensyn til stedet for kildens udnyttelse. Denne artikel regulerer desuden i stk. 3 etiketteringen af og reklameringen for naturligt mineralvand, når etiketteringen eller reklameringen indeholder en handelsbetegnelse, der adskiller sig fra navnet på kilden eller på stedet for dens udnyttelse, idet det foreskrives, at navnet på stedet for udnyttelsen eller kilden i så fald skal være anført »med bogstavtyper, der er mindst halvanden gang så høje og brede som højden og bredden af den største bogstavtype, der er anvendt til angivelse af denne handelsbetegnelse«.

33

Artikel 8 i direktiv 2009/54 har samlet set til formål at sikre, at navnet på en kilde med naturligt mineralvand eller oplysning om stedet, hvor den udnyttes, i hvert enkelt tilfælde gør det muligt for forbrugeren uden at blive vildledt i forbindelse med indkøb at identificere oprindelsen af det pågældende vand og takket være dette navn eller denne angivelse at sondre mellem et bestemt naturligt mineralvand og ethvert andet naturligt mineralvand. I henhold til denne artikel kan denne handelsbetegnelse enten gengive kilden eller stedet for dens udnyttelse, hvorved den kan anvendes som den er med henblik på identifikation af det omhandlede vand, eller denne handelsbetegnelse kan være forskellig fra dette navn eller sted, og det pågældende navn eller angivelsen af stedet skal i så fald være anført på etiketten og i reklamerne med bogstaver, der er større end dem, der er anvendt til angivelse af handelsbetegnelsen. Dermed tildeler denne artikel navnet på kilden eller i givet fald angivelsen af stedet for dens udnyttelse en afgørende rolle i forbindelse med identifikationen af naturligt mineralvand.

34

Betydningen af den rolle, der er tillagt kildens navn og stedet for dens udnyttelse med hensyn til identifikationen af naturligt mineralvand, fremgår ligeledes af artikel 7, stk. 2, litra b), i direktiv 2009/54, der fastsætter, at mærkning af naturligt mineralvand skal indeholde en obligatorisk angivelse af stedet, hvor kilden udnyttes, og dennes navn.

35

Henset til, at navnet på en kilde med naturligt mineralvand spiller en afgørende rolle for, at forbrugerne kan identificere dette vand, og at identifikationen af et bestemt naturligt mineralvand hovedsagelig foretages med hensyn til dets egenskaber, således som fastslået i denne doms præmis 31, er det nødvendigvis det naturlige mineralvands egenskaber, der i det væsentlige er afgørende for identiteten af den kilde, hvorfra det stammer. Følgelig skal begrebet naturligt mineralvand »fra én og samme kilde« i det væsentlige forstås som naturligt mineralvand, der ikke alene har sin oprindelse i ét og samme grundvandsspejl eller ét og samme underjordiske vandlag, men som desuden har de samme egenskaber.

36

Denne fortolkning støttes for det første af den almindelige opbygning af direktiv 2009/54. En gennemgang af hele direktivet viser nemlig den afgørende rolle, som anvendelsen af direktivet tillægger egenskaberne ved naturligt mineralvand.

37

I denne henseende kan især nævnes artikel 4 i direktiv 2009/54, der omfatter de behandlinger, som naturligt mineralvand, således som det forekommer ved kildeudspringet, kan underkastes, og som alene tillader de behandlinger, der fremgår af listen i denne artikels stk. 1, litra a)-c), »såfremt [disse] ikke medfører nogen ændring i vandets sammensætning for så vidt angår de væsentlige bestanddele, der er bestemmende for dets egenskaber«, samt direktivets artikel 6, der pålægger, at de beholdere, der anvendes til aftapning, skal være forsynet med en sådan lukkeanordning, at enhver mulighed for forfalskning og kontamination af det naturlige mineralvand undgås, og dermed sikrer, at de kvalitetsmæssige og sanitære egenskaber ved det naturlige mineralvand opretholdes under hele produktions- og markedsføringsforløbet.

38

Endvidere kan nævnes artikel 7, stk. 2, litra a), i direktiv 2009/54, der fastsætter, at mærkningen af naturligt mineralvand skal indeholde en obligatorisk »angivelse af [det omhandlede vands] analytiske sammensætning, herunder opregning af de karakteristiske bestanddele«, direktivets artikel 12, litra a) og b), hvorefter Europa-Kommissionen træffer foranstaltninger vedrørende grænserne for koncentrationer af bestanddele i naturligt mineralvand og vedrørende de nødvendige bestemmelser om angivelse i mærkningen af store koncentrationer af visse bestanddele, eller bilag II til direktivet, der i punkt 2 præciserer, at udvindingsanlæggene skal være konstrueret således bl.a., »at de egenskaber, som vandet besidder ved udspringet, og som svarer til dets betegnelse, bevares«.

39

For det andet er den fortolkning, der er anført i nærværende doms præmis 35, den eneste, der er i stand til at sikre gennemførelse af de formål, som direktiv 2009/54 forfølger.

40

I denne henseende fremgår det af femte betragtning til direktiv 2009/54, at de væsentligste formål med enhver bestemmelse om naturligt mineralvand bør være at beskytte forbrugernes sundhed, forhindre, at forbrugerne bliver vildledt, samt sikre loyal handel. I samme retning fremgår det af syvende betragtning til dette direktiv, at det er vigtigt at påse, at naturligt mineralvand på markedsføringstidspunktet stadig har de egenskaber, som har bevirket, at det er blevet anerkendt som naturligt mineralvand, og i niende betragtning til direktivet præciseres det, at angivelse af den analytiske sammensætning af naturligt mineralvand bør være obligatorisk af hensyn til forbrugeroplysningen.

41

Da handelsbetegnelsen for naturligt mineralvand – under hensyn til konstateringerne i denne doms præmis 29-35 – nødvendigvis er knyttet til dette vands egenskaber, ville forbrugerne, såfremt det var muligt at sælge naturligt mineralvand med samme oprindelse og samme egenskaber under forskellige handelsbetegnelser, blive vildledt og ikke være i stand til at foretage et oplyst valg på grundlag af det naturlige mineralvands eventuelle egenskaber for så vidt angår beskyttelse af sundheden.

42

Endvidere oplyses det i bilag I til direktiv 2009/54, hvilke egenskaber der er relevante for identifikation af naturligt mineralvand, dvs. især indholdet af mineraler, mikronæringsstoffer eller andre bestanddele, samt ud fra hvilke forhold og på grundlag af hvilke kriterier disse egenskaber skal vurderes, idet kriterierne er anført i dette bilags del II, hvoraf det bl.a. fremgår, at der for de geologiske og hydrologiske undersøgelser kræves oplysning om bl.a. udvindingsstedets nøjagtige beliggenhed og det hydrologiske lags stratigrafi, og at de fysiske, kemiske og fysisk-kemiske undersøgelser, der skal foretages, bl.a. skal omfatte bestemmelse af forholdet mellem jordbundens art og mineralindholdets art og type. Det nævnte bilag præcisere endvidere, at »det naturlige mineralvands sammensætning, temperatur og øvrige væsentlige karakteristika skal være konstante inden for rammerne af naturlige udsving«.

43

I denne henseende er det ikke nødvendigt med henblik på at vurdere de nævnte egenskaber og dermed med henblik på at fortolke artikel 8, stk. 2, i direktiv 2009/54 at henvise til begreberne »grundvandsmagasin« og »grundvandsforekomst« i direktiv 2000/60. Det fremgår nemlig af det sidstnævnte direktivs artikel 1 og af Domstolens praksis (jf. i denne retning domme Kommissionen mod Luxembourg, C-32/05, EU:C:2006:749, præmis 41, og Kommissionen mod Tyskland, C-525/12, EU:C:2014:2202, præmis 50), at formålene med direktiv 2000/60 er forskellige fra formålene med direktiv 2009/54. Mens det førstnævnte direktiv nemlig forfølger formål, der i det væsentlige er miljømæssige, har det sidstnævnte til formål at beskytte forbrugernes sundhed og undgå, at de vildledes, samt at sikre loyalitet i forbindelse med handel. Følgelig kan bestemmelserne i direktiv 2000/60 ikke anses for at være relevante for den i den foreliggende sag ønskede fortolkning (jf. analogt dom Møller, C-585/10, EU:C:2011:847, præmis 37).

44

Alene bestemmelserne i direktiv 2009/54 kan derfor afgøre, om et bestemt naturligt mineralvand er »fra én og samme kilde« som omhandlet i dette direktivs artikel 8, stk. 2.

45

Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at de forelagte spørgsmål under hensyn til definitionen af naturligt mineralvand i bilag I til direktiv 2009/54, dette direktivs almindelige opbygning og dets formål skal besvares med, at begrebet »naturligt mineralvand fra én og samme kilde«, der fremgår af dette direktivs artikel 8, stk. 2, skal fortolkes således, at det betegner naturligt mineralvand, der udnyttes ved et eller flere naturlige eller kunstige udspring, og som har sin oprindelse i ét og samme grundvandsspejl eller ét og samme underjordiske vandlag, såfremt dette vand ved alle disse naturlige eller kunstige udspring med hensyn til de kriterier, der er anført i bilag I til det nævnte direktiv, har identiske egenskaber, der forbliver konstante inden for rammerne af naturlige udsving.

46

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

Begrebet »naturligt mineralvand fra én og samme kilde«, der fremgår af artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand, skal fortolkes således, at det betegner naturligt mineralvand, der udnyttes ved et eller flere naturlige eller kunstige udspring, og som har sin oprindelse i ét og samme grundvandsspejl eller ét og samme underjordiske vandlag, såfremt dette vand ved alle disse naturlige eller kunstige udspring med hensyn til de kriterier, der er anført i bilag I til dette direktiv, har identiske egenskaber, der forbliver konstante inden for rammerne af naturlige udsving.