EUR-Lex El acceso al Derecho de la Unión Europea

Volver a la página principal de EUR-Lex

Este documento es un extracto de la web EUR-Lex

Documento 62014CA0229

Sag C-229/14: Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. juli 2015 — Ender Balkaya mod Kiesel Abbruch- und Recycling Technik GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Verden — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 98/59/EF — artikel 1, stk. 1, litra a) — kollektive afskedigelser — begrebet »arbejdstager« — medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité — person, som er i praktik og under omskoling, og som modtager offentlig støtte til uddannelsen uden at modtage vederlag fra arbejdsgiveren)

EUT C 294 af 7.9.2015, p. 11/12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/11


Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. juli 2015 — Ender Balkaya mod Kiesel Abbruch- und Recycling Technik GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Verden — Tyskland)

(Sag C-229/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 98/59/EF - artikel 1, stk. 1, litra a) - kollektive afskedigelser - begrebet »arbejdstager« - medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité - person, som er i praktik og under omskoling, og som modtager offentlig støtte til uddannelsen uden at modtage vederlag fra arbejdsgiveren))

(2015/C 294/14)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Arbeitsgericht Verden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ender Balkaya

Sagsøgt: Kiesel Abbruch- und Recycling Technik GmbH

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning eller praksis, som ved beregningen af antallet af arbejdstagere i henhold til denne bestemmelse ikke medregner et medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité, som det i hovedsagen omhandlede medlem, der udfører sin virksomhed efter anvisninger fra og under tilsyn af et andet organ i dette selskab, for denne virksomhed modtager et vederlag og ikke selv ejer anparter i selskabet.

2)

Artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 98/59 skal fortolkes således, at en person som den i hovedsagen omhandlede, der udøver praktisk arbejde i en virksomhed i form af et praktikophold, uden at modtage et vederlag fra arbejdsgiveren, men fra den offentlige myndighed, der har ansvaret for arbejdsfremmende foranstaltninger, for dette arbejde, der er anerkendt af denne myndighed, modtager en økonomisk støtte, med henblik på at erhverve eller udbygge kundskaber eller som led i en erhvervsuddannelse, skal anses for arbejdstager i denne bestemmelses forstand.


(1)  EUT C 303 af 8.9.2014.


Arriba