This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62013TN0546
Case T-546/13: Action brought on 20 October 2013 — Šumelj and Others v European Union
Sag T-546/13: Sag anlagt den 20. oktober 2013 — Šumelj m.fl. mod Den Europæiske Union
Sag T-546/13: Sag anlagt den 20. oktober 2013 — Šumelj m.fl. mod Den Europæiske Union
EUT C 367 af 14.12.2013, p. 34–34
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
14.12.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 367/34 |
Sag anlagt den 20. oktober 2013 — Šumelj m.fl. mod Den Europæiske Union
(Sag T-546/13)
2013/C 367/60
Processprog: kroatisk
Parter
Sagsøgere: Ante Šumelj (Zagreb, Kroatien), Dubravka Bašljan (Zagreb), Đurđica Crnčević (Sv. Ivan Zelina, Kroatien) og Miroslav Lovreković (Križevci, Kroatien) (ved advokat Mato Krmek)
Sagsøgt: Den Europæiske Union
Sagsøgernes påstande
— |
Der afsiges en mellemdom, hvorved det fastslås, at Europa-Kommissionen ikke har opfyldt sin forpligtelse i henhold til tiltrædelsesaktens artikel 36 (bilag VII, punkt 1) til at overvåge gennemførelsen af traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union, for så vidt angår indførelsen af det offentlige hverv som foged i Republikken Kroatien. |
— |
Den Europæiske Union tilpligtes i henhold til artikel 340, stk. 2, TEUF og i overensstemmelse med dennes ansvar uden for kontrakt at erstatte det (økonomiske og ikke-økonomiske) tab, som sagsøgerne har lidt. |
— |
Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
— |
Endvidere anmoder sagsøgerne om, at Retten udskyder behandlingen af påstandenes omfang, indtil den mellemdom, der afsiges i denne sag, bliver endelig. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført tre anbringender.
1) |
Med det første anbringende gøres gældende, at Europa-Kommissionen har tilsidesat tiltrædelsesaktens artikel 36 (bilag VII, punkt 1), der indgår som en del af traktaten om tiltrædelse af Den Europæiske Union mellem Republikken Kroatien og medlemsstaterne i Den Europæiske Union [Narodne novine — Međunarodni ugovori nr. 2/12 (Tidende — internationale traktater)] ved ikke at have forhindret ophævelse af de love, hvorved det offentlige hverv som foged etableres og reguleres, og som Republikken Kroatien havde vedtaget under forhandlingerne om tiltrædelse til Den Europæiske Union. Tiltrædelsesaktens artikel 36 pålægger Kommissionen en forpligtelse til at overvåge overholdelsen af alle de løfter, som Republikken Kroatien har afgivet under forhandlingerne om tiltrædelse af Den Europæiske Union og dermed de retlige forpligtelser, som Republikken Kroatien har påtaget sig til at etablere et offentligt hverv som foged og skabe alle de nødvendige betingelser for en fuldstændig gennemførelse af dette hverv i den kroatiske retsorden senest den 1. januar 2012. |
2) |
Med det andet anbringende gøres gældende, at Europa-Kommissionen på grund af den anførte tilsidesættelse har forårsaget en direkte skade på sagsøgerne, der var blevet udnævnt til at dække de nævnte offentlige hverv som foged, og som havde berettigede forventninger om at tiltræde stillingerne den 1. januar 2012. |
3) |
Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen, idet den ikke opfyldte de forpligtelser, der påhviler den i henhold til tiltrædelsestraktaten, åbenbart og i væsentlig grad har overskredet grænserne for den skønsbeføjelse, den har, og idet den har skuffet sagsøgernes berettigede forventninger (udnævnt til det offentlige hverv som foged), har påført disse et anseeligt økonomisk og ikke-økonomisk tab, der bør erstattes i henhold til artikel 340, stk. 2, TEUF. |