Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CN0530

    Sag C-530/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 8. oktober 2013 — Leopold Schmitzer mod Bundesministerium fûr Inneres

    EUT C 15 af 18.1.2014, p. 3–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    18.1.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 15/3


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 8. oktober 2013 — Leopold Schmitzer mod Bundesministerium fûr Inneres

    (Sag C-530/13)

    2014/C 15/04

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Verwaltungsgerichtshof

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Leopold Schmitzer

    Sagsøgt: Bundesministerium fûr Inneres

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Udgør det — i første omgang med forbehold af artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og artikel 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1) (herefter »direktivet«) — en (direkte) ulige behandling på grundlag af alder som omhandlet i chartrets artikel 21, stk. 1, og direktivets artikel 2, stk. 1 og stk. 2, litra a), hvis det som følge af indførelse af et lønoprykningssystem uden forskelsbehandling, der gælder for nye tjenestemænd (»Neubeamte«), forholder sig således, at en gammel tjenestemand (»Altbeamter«), der forskelsbehandles efter den gamle retsstilling (idet det er udelukket at medregne perioder, der er tilbagelagt inden det fyldte 18. år, ved lønoprykningen), ganske vist ved anmodning herom kan vælge at overgå til det nye system og derved kan opnå, at der beregnes en skæringsdato for lønoprykning, der ikke indebærer en forskelsbehandling, men efterkommelsen af en sådan anmodning i henhold til national ret medfører, at vedkommendes lønretlige stilling (og dermed i sidste ende den løn, der tilkommer ham) som følge af den langsommere oprykning, der er fastsat i det nye system, på trods af forbedringen af skæringsdatoen for lønoprykning ikke forbedres så meget, at han opnår den samme lønretlige stilling som en gammel tjenestemand, der begunstiges på forskelsbehandlende vis efter den gamle retsstilling (og som ganske vist ikke kan opvise lignende perioder, der er tilbagelagt inden det fyldte 18. år, men kan opvise lignende perioder, der er tilbagelagt efter det fyldte 18. år og allerede er blevet medregnet efter den gamle retsstilling), men som ikke ser sig foranlediget til at vælge at overgå til det nye system?

    2)

    Hvis spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, kan en tjenestemand da ‒ hvis den ulige behandling ikke er begrundet i henhold til chartrets artikel 52, stk. 1, eller direktivets artikel 6 (jf. herom navnlig spørgsmål 3) ‒ i en sag om konstatering af den lønretlige stilling også påberåbe sig, at chartrets artikel 21 og direktivets artikel 2 skal anvendes direkte, hvis han inden da allerede ved anmodning herom har opnået en forbedring af skæringsdatoen for lønoprykning i det nye system?

    3)

    Hvis spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, er da det forhold, at der efter indførelse af et system uden forskelsbehandling, der gælder for nye tjenestemænd, for så vidt angår den lønretlige stilling fortsat sondres mellem på den ene side begunstigede gamle tjenestemænd, der ikke vælger at overgå til det nye system, og på den anden side gamle tjenestemænd, som stadig forskelsbehandles på trods af, at de vælger at overgå til det nye system, i henhold til chartrets artikel 52 og direktivets artikel 6 et overgangsfænomen, som er tilladt af hensyn til forvaltningsøkonomi, bevarelse af erhvervede rettigheder eller beskyttelse af berettigede forventninger, også selv om

    a)

    den nationale lovgiver i forbindelse med fastsættelse af reglerne om lønoprykning ikke er forpligtet til at opnå godkendelse fra kollektive overenskomstparter, men blot skal holde sig inden for de grundretlige grænser for beskyttelse af berettigede forventninger, og dette princip ikke kræver en fuldstændig bevarelse af erhvervede rettigheder på en sådan måde, at det gamle system bibeholdes fuldt ud for gamle tjenestemænd, der ikke vælger at overgå til det nye system;

    b)

    det i denne forbindelse også ville have stået den nationale lovgiver frit for at skabe lighed mellem de gamle tjenestemænd ved også at medregne perioder, der er tilbagelagt inden det fyldte 18. år, under bibeholdelse af de gamle fremrykningsregler for gamle tjenestemænd, som hidtil er blevet forskelsbehandlet;

    c)

    der ganske vist ville opstå betydelige administrative byrder som følge af det forventede store antal anmodninger, men de samlede administrative omkostninger ikke ville være tilnærmelsesvis så omfattende som den samlede lønsum, de forskelsbehandlede tjenestemænd har mistet og kommer til at miste i fremtiden set i forhold til de begunstigede tjenestemænd;

    d)

    overgangsperioden for opretholdelse af den ulige behandling mellem gamle tjenestemænd vil komme til at vare mange årtier og også vil berøre langt størsteparten af alle tjenestemænd i meget lang tid (som følge af det principielle »optagelsesstop« for nye tjenestemænd i offentligretlige tjenesteforhold);

    e)

    det nye system blev indført med tilbagevirkende kraft, og dette til ulempe for den pågældende tjenestemand gjorde indgreb i den mere fordelagtige retsstilling for tjenestemanden, som, henset til EU-rettens forrang, i hvert fald skulle anvendes mellem den 1. januar 2004 og den 30. august 2010, og som tjenestemanden også havde anmodet om anvendelse af, allerede inden lovændringen blev offentliggjort?

    Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares benægtende, eller spørgsmål 3 besvares bekræftende:

    4)

    a)

    Udgør en lovregulering, hvorefter oprykningsperioden er længere for så vidt angår beskæftigelsesperioder i starten af karrieren, og som derfor gør det vanskeligere at rykke op i det næste løntrin, en direkte forskelsbehandling på grundlag af alder?

    b)

    Hvis dette er tilfældet, er lovreguleringen da rimelig og nødvendig set på baggrund af, at der kun foreligger ringe erhvervserfaring i starten af karrieren?

    Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende:

    5)

    a)

    Udgør en lovregulering, hvorefter »øvrige perioder« medregnes helt i op til tre år og halvt i op til yderligere tre år, en forskelsbehandling på grundlag af alder, også selv om disse perioder hverken blev benyttet til skoleuddannelse eller til at samle erhvervserfaring i?

    b)

    Hvis dette er tilfældet, er forskelsbehandlingen så begrundet, idet der derved skal undgås en forværring af den lønretlige stilling for de tjenestemænd (hvorved åbenbart menes: også for nye tjenestemænd), der ikke har tilbagelagt perioder inden det 18. år, der kan medregnes, selv om muligheden for medregning også vedrører øvrige perioder, der er tilbagelagt efter det fyldte 18. år?

    6)

    Såfremt spørgsmål 4a besvares bekræftende og spørgsmål 4b benægtende, samtidig med at spørgsmål 3 besvares bekræftende, eller spørgsmål 5a besvares bekræftende og spørgsmål 5b benægtende, stilles følgende spørgsmål:

    Bevirker de kendetegn ved det nye system, der så udgør en forskelsbehandling, at den ulige behandling af gamle tjenestemænd ikke længere skal betragtes som et overgangsfænomen, der er begrundet?


    (1)  Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16).


    Top