This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62013CN0177
Case C-177/13 P: Appeal brought on 9 April 2013 by Marek Marszałkowski against the judgment of the General Court (First Chamber) delivered on 4 February 2013 in Case T-159/11 Marszałkowski v Office for Harmonisation in the Internal Market (Trade Marks and Designs) — Mar-Ko Fleischwaren GmbH & Co. KG
Sag C-177/13 P: Appel iværksat den 9. april 2013 af Marek Marszałkowski til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 4. februar 2013 i sag T-159/11 — Marszałkowski mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) — Mar-Ko Fleischwaren GmbH & Co. KG
Sag C-177/13 P: Appel iværksat den 9. april 2013 af Marek Marszałkowski til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 4. februar 2013 i sag T-159/11 — Marszałkowski mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) — Mar-Ko Fleischwaren GmbH & Co. KG
EUT C 207 af 20.7.2013, pp. 4–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 207 af 20.7.2013, p. 2–2
(HR)
|
20.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 207/4 |
Appel iværksat den 9. april 2013 af Marek Marszałkowski til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 4. februar 2013 i sag T-159/11 — Marszałkowski mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) — Mar-Ko Fleischwaren GmbH & Co. KG
(Sag C-177/13 P)
2013/C 207/06
Processprog: polsk
Parter
Appellant: Marek Marszałkowski (ved radca prawny C. Sadkowski)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Mar-Ko Fleischwaren GmbH & Co. KG
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Den appellerede dom fra Retten ophæves i sin helhed, afgørelsen, der blev truffet den 11. januar 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 760/2011-4 annulleres, Harmoniseringskontoret pålægges at registrere varemærket »Marko Walichnowy«, som appellanten har ansøgt registreret, for de varer, der er nævnt i ankestævningen, og de andre parter i appelsagen tilpligtes at betale sagens omkostninger både for Domstolen og for Retten. |
|
— |
Subsidiært ophæves den appellerede dom fra Retten i sin helhed, og sagen hjemvises til Retten til fornyet afgørelse i overensstemmelse med artikel 61, stk. 1, andet punktum, i statutten for Domstolen. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør gældende, at Retten har tilsidesat artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 og artikel 48, stk. 2, i Rettens procesreglement.
Hvad angår tilsidesættelsen af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 gør appellanten gældende, at Retten:
|
— |
begik en retlig fejl, idet den ikke foretog en korrekt efterprøvelse af spørgsmålet, om de varer, der var omfattet af ansøgningen om registrering af de omtvistede varemærker, var af samme art |
|
— |
ved en urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), begik en retlig fejl, idet den fastslog, at de omtvistede tegn lignede hinanden |
|
— |
begik en retlig fejl, idet den fastslog, at ordet MARKO udgør den dominerende bestanddel i varemærket „Walichnowy Marko” |
|
— |
begik en retlig fejl, idet den ikke definerede de relevante kundekredse, i forhold til hvilke der foreligger en risiko for forveksling, og idet den henviste til, at der er en risiko for forveksling for den polske gennemsnitsforbruger. |
|
— |
begik en retlig fejl, idet den ikke tog hensyn til varemærket »Walichnowy Marko«’s renommé og til den omstændighed, at det har haft prioritet i Polen siden 1995. |
|
— |
begik en retlig fejl, idet den hverken tog hensyn til graden af opmærksomhed, hos gennemsnitsforbrugeren af de varer, som de omtvistede varemærker kendetegner, eller til spørgsmålet, om denne grad af opmærksomhed kunne nedsætte risikoen for forveksling. |
Hvad angår tilsidesættelsen af artikel 48, stk. 2, i Rettens procesreglement har appellanten anført, at Retten i den appellerede doms præmis 26 med urette antog, at det først var under den mundtlige forhandling, at appellanten gjorde gældende, at det ansøgte varemærke havde været registreret i Polen siden 1995.