Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 62013CA0396

Sag C-396/13: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. februar 2015 Sähköalojen ammattiliitto ry mod Elektrobudowa Spolka Akcyjna (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Satakunnan käräjäoikeus — Finland) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 56 TEUF og 57 TEUF — direktiv 96/71/EF — artikel 3, 5 og 6 — arbejdstagere, der er ansat af et selskab med hjemsted i medlemsstat A, som udstationeres for at udføre arbejder i medlemsstat B — mindsteløn, der er fastsat i de kollektive overenskomster i medlemsstat B — søgsmålskompetence for en faglig organisation, der har hjemsted i medlemsstat B — lovgivning i medlemsstat A, der forbyder overdragelse til tredjemand af lønkrav)

EUT C 118 af 13.4.2015, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 118/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. februar 2015 Sähköalojen ammattiliitto ry mod Elektrobudowa Spolka Akcyjna (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Satakunnan käräjäoikeus — Finland)

(Sag C-396/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 TEUF og 57 TEUF - direktiv 96/71/EF - artikel 3, 5 og 6 - arbejdstagere, der er ansat af et selskab med hjemsted i medlemsstat A, som udstationeres for at udføre arbejder i medlemsstat B - mindsteløn, der er fastsat i de kollektive overenskomster i medlemsstat B - søgsmålskompetence for en faglig organisation, der har hjemsted i medlemsstat B - lovgivning i medlemsstat A, der forbyder overdragelse til tredjemand af lønkrav))

(2015/C 118/08)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Satakunnan käräjäoikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sähköalojen ammattiliitto ry

Sagsøgt: Elektrobudowa Spolka Akcyjna

Konklusion

1)

Under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, fortolket i lyset af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, til hinder for, at lovgivning i den medlemsstat, hvor en virksomhed, der har udstationeret arbejdstagere på en anden medlemsstats område, har hjemsted, i medfør af hvilken det er forbudt at overdrage krav, der hidrører fra ansættelsesforhold, kan hindre, at en fagforening som Sähköalojen ammattiliitto ry anlægger et søgsmål for en ret i den sidstnævnte af disse medlemsstater, i hvilken arbejdet udføres, med henblik på inddrivelse på vegne af de udstationerede arbejdstagere af lønkrav, der angår mindsteløn som omhandlet i direktiv 96/71, og som er blevet overdraget til fagforeningen, idet denne overdragelse er i overensstemmelse med gældende ret i den sidstnævnte medlemsstat.

2)

Artikel 3, stk. 1 og 7, i direktiv 96/71 skal i lyset af artikel 56 TEUF og 57 TEUF fortolkes således, at:

—

den ikke er til hinder for, at mindstetimelønnen og/eller mindsteakkordlønnen beregnes på grundlag af arbejdstagernes indplacering i lønklasser i henhold til de relevante kollektive overenskomster i værtsmedlemsstaten, forudsat at denne beregning og indplacering foretages efter regler, som er bindende og gennemsigtige, hvilket det påhviler den nationale ret at efterprøve

—

dagpenge som de i hovedsagen omhandlede skal betragtes som en del af mindstelønnen på samme vilkår som dem, der gælder for, at sådanne dagpenge indgår i den mindsteløn, der udbetales til lokale arbejdstagere i forbindelse med, at de udstationeres inden for den berørte medlemsstat

—

en godtgørelse for den daglige transporttid, der udbetales til arbejdstagerne på betingelse af, at deres daglige transporttid til og fra arbejdsstedet er på over en time, skal betragtes som en del af de udstationerede arbejdstageres mindsteløn, for så vidt som denne betingelse er opfyldt, hvilket det påhviler den nationale ret at efterprøve

—

afholdelse af udgifterne til de berørte arbejdstageres logi ikke skal betragtes som et element, der indgår i deres mindsteløn

—

en ydelse i form af spisebilletter, der udleveres til de nævnte arbejdstagere, ikke skal betragtes som en del af deres mindsteløn, og

—

de feriepenge, som skal ydes de udstationerede arbejdstagere i forbindelse med det mindste antal betalte feriedage pr. år, svarer til den mindsteløn, som arbejdstagerne har ret til under referenceperioden.

(1)  EUT C 260 af 7.9.2013

Top