Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CA0112

    Sag C-112/13: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. september 2014 — A mod B m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) (Artikel 267 TEUF — national forfatning — obligatorisk procedure til prøvelse af forfatningsmæssigheden — undersøgelse af en national lovs overensstemmelse med såvel EU-retten som den nationale forfatning — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — fravær af kendt bopæl eller opholdssted for sagsøgte inden for en medlemsstats område — overførsel af kompetence, såfremt sagsøgte giver møde — fraværskurator)

    EUT C 409 af 17.11.2014, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    17.11.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 409/10


    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. september 2014 — A mod B m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

    (Sag C-112/13) (1)

    ((Artikel 267 TEUF - national forfatning - obligatorisk procedure til prøvelse af forfatningsmæssigheden - undersøgelse af en national lovs overensstemmelse med såvel EU-retten som den nationale forfatning - retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - fravær af kendt bopæl eller opholdssted for sagsøgte inden for en medlemsstats område - overførsel af kompetence, såfremt sagsøgte giver møde - fraværskurator))

    2014/C 409/14

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Oberster Gerichtshof

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: A

    Sagsøgte: B, C, D, E, F, G, H

    Konklusion

    1)

    EU-retten og navnlig artikel 267 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter de almindelige retter, der træffer afgørelse som appelinstans eller som øverste instans, er forpligtede til, når de finder, at en national lov er i strid med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, under sagen til forfatningsdomstolen at indgive en begæring om en generel annullation af loven i stedet for blot at undlade at anvende loven i det konkrete tilfælde, for så vidt som den omstændighed, at denne procedure skal indledes i første række — såvel før indgivelsen af en sådan begæring for den nationale ret, som har til opgave at kontrollere loves forfatningsmæssighed, som i givet fald efter afgørelsen vedrørende nævnte begæring fra denne ret — forhindrer disse almindelige retter i at udøve deres mulighed for eller opfylde deres forpligtelse til at forelægge præjudicielle spørgsmål for Domstolen. Derimod skal EU-retten og navnlig artikel 267 TEUF fortolkes således, at den ikke er til hinder for en sådan national lovgivning, forudsat at disse almindelige retter fortsat:

    på et hvilket som helst tidspunkt under proceduren, som de finder passende, og selv efter proceduren for almindelig prøvelse af retsregler kan forelægge Domstolen ethvert præjudicielt spørgsmål, som de finder nødvendigt

    kan anordne alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre en foreløbig domstolsbeskyttelse af de ved EU-retten sikrede rettigheder, og

    efter en sådan procedure kan undlade at anvende den omhandlede nationale lovbestemmelse, hvis de finder den i strid med EU-retten.

    Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning kan fortolkes i overensstemmelse med disse krav i EU-retten.

    2)

    Artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at når en national ret i overensstemmelse med den nationale lovgivning beskikker en fraværskurator for en sagsøgt, for hvem stævningen ikke er blevet forkyndt på grund af ukendt opholdssted, svarer denne fraværskurators fremmøde ikke til, at denne sagsøgte giver møde som omhandlet i forordningens artikel 24, hvilket ville give grundlag for denne rets internationale kompetence.


    (1)  EUT C 226 af 3.8.2013


    Top