—

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen ikke var berettiget til at vedtage den trufne afgørelse uden at give Nederlandene mulighed for at ytre sig om Kommissionens grundlag for at vurdere, at Nederlandene havde ydet støtte til ING ved at ændre på vilkårene for tilbagebetaling.

—

Subsidiært har Kommissionen tilsidesat princippet om omhyggelig forvaltning, fordi den har truffet sin afgørelse uden at tage de argumenter, som den nederlandske regering fremførte under proceduren ved Retten i de forenede sager T-29/10 og T-33/10, og som Retten fulgte i den dom, den afsagde i disse sager den 2. marts 2012, i betragtning.

—

Sagsøgeren gør gældende, at afgørelsen er uforenelig med artikel 107 TEUF, fordi Kommissionen i afgørelsens punkt 213 med urette har fastslået, at ændringen af betingelserne for tilbagebetaling udgør statsstøtte.

—

Sagsøgeren anfører, at Kommissionen ikke har gennemført Rettens dom af 2. marts 2012 korrekt, og at den har tilsidesat artikel 107 TEUF, procesreglementet og artikel 266 TEUF, idet den i den trufne afgørelse har betinget godkendelsen af kapitaltilførsel af de samme udlignende foranstaltninger som i den tidligere afgørelse af 2009 (som Retten annullerede ved sin dom af 2.3.2012), selv om Kommissionen har vurderet statsstøtten til at være 2 milliarder EUR mindre end tidligere anslået.