EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012TA0563

Sag T-563/12: Rettens dom af 25. marts 2015 — Central Bank of Iran mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning — indefrysning af midler — begrundelsespligt — ret til forsvar — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — urigtigt skøn — ejendomsret — omdømme — proportionalitet)

EUT C 155 af 11.5.2015, p. 22–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/22


Rettens dom af 25. marts 2015 — Central Bank of Iran mod Rådet

(Sag T-563/12) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - begrundelsespligt - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - urigtigt skøn - ejendomsret - omdømme - proportionalitet))

(2015/C 155/25)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Central Bank of Iran (Teheran, Iran) (ved barrister M. Lester)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 58), for så vidt som denne, efter fornyet behandling, har fastholdt sagsøgerens navn på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413 af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), dels af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 16), for så vidt som denne, efter fornyet behandling, har fastholdt sagsøgerens navn på listen i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Central Bank of Iran betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 55 af 23.2.2013.


Top