EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62012CA0391
Case C-391/12: Judgment of the Court (Third Chamber) of 17 October 2013 (request for a preliminary ruling from the Bundesgerichtshof — Germany) — RLvS Verlagsgesellschaft mbH v Stuttgarter Wochenblatt GmbH (Directive 2005/29/EC — Unfair commercial practices — Scope ratione personae — Misleading omissions in advertorials — Legislation of a Member State prohibiting any publication for remuneration not identified by the term ‘advertisement’ ( ‘Anzeige’ ) — Complete harmonisation — Stricter measures — Freedom of the press)
Sag C-391/12: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. oktober 2013 — RLvS Verlagsgesellschaft mbH mod Stuttgarter Wochenblatt GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Direktiv 2005/29/EF — urimelig handelspraksis — personelt anvendelsesområde — vildledende udeladelser i advertorials — lovgivning i en medlemsstat, der forbyder enhver offentliggørelse mod betaling uden betegnelsen »annonce« ( »Anzeige« ) — fuldstændig harmonisering — strengere foranstaltninger — pressefrihed)
Sag C-391/12: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. oktober 2013 — RLvS Verlagsgesellschaft mbH mod Stuttgarter Wochenblatt GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Direktiv 2005/29/EF — urimelig handelspraksis — personelt anvendelsesområde — vildledende udeladelser i advertorials — lovgivning i en medlemsstat, der forbyder enhver offentliggørelse mod betaling uden betegnelsen »annonce« ( »Anzeige« ) — fuldstændig harmonisering — strengere foranstaltninger — pressefrihed)
EUT C 367 af 14.12.2013, p. 18–19
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
14.12.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 367/18 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. oktober 2013 — RLvS Verlagsgesellschaft mbH mod Stuttgarter Wochenblatt GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-391/12) (1)
(Direktiv 2005/29/EF - urimelig handelspraksis - personelt anvendelsesområde - vildledende udeladelser i advertorials - lovgivning i en medlemsstat, der forbyder enhver offentliggørelse mod betaling uden betegnelsen »annonce« (»Anzeige«) - fuldstændig harmonisering - strengere foranstaltninger - pressefrihed)
2013/C 367/31
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: RLvS Verlagsgesellschaft mbH
Sagsøgt: Stuttgarter Wochenblatt GmbH
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 149, s. 22) og navnlig dette direktivs artikel 3, stk. 5, artikel 4 og artikel 7, stk. 2, samt punkt 11 i bilag I — vildledende udeladelser i advertorialer — lovgivning i en medlemsstat, der forbyder offentliggørelser mod betaling uden benævnelsen »annonce« (»Anzeige«)
Konklusion
Under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede kan Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) ikke påberåbes over for presseredaktører, og derfor skal direktivet under disse omstændigheder fortolkes således, at det ikke er til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse, i henhold til hvilken presseredaktører er forpligtet til at anføre en bestemt betegnelse, i det foreliggende tilfælde ordet »annonce« (»Anzeige«), i enhver offentliggørelse i deres tidskrifter, som de modtager betaling for, medmindre opstillingen og udformningen af offentliggørelsen generelt gør det muligt at opfatte den som en annonce.