EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CA0177

Sag C-177/12: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 24. oktober 2013 — Caisse nationale des prestations familiales mod Salim Lachheb og Nadia Lachheb (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg — Luxembourg) (Præjudiciel forelæggelse — social sikring — forordning (EØF) nr. 1408/71 — familieydelse — børnetilskud — national lovgivning, der fastsætter tildeling af en ydelse i form af et automatisk skattemæssigt fradrag for børn — familieydelser, der ikke kan kumuleres)

EUT C 367 af 14.12.2013, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 367/10


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 24. oktober 2013 — Caisse nationale des prestations familiales mod Salim Lachheb og Nadia Lachheb (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg — Luxembourg)

(Sag C-177/12) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - social sikring - forordning (EØF) nr. 1408/71 - familieydelse - børnetilskud - national lovgivning, der fastsætter tildeling af en ydelse i form af et automatisk skattemæssigt fradrag for børn - familieydelser, der ikke kan kumuleres)

2013/C 367/16

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Caisse nationale des prestations familiales

Sagsøgte: Salim Lachheb og Nadia Lachheb

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg — fortolkning af artikel 1, litra u), nr. i), artikel 3, artikel 4, stk. 1, litra h), og artikel 76 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2) — fortolkning af artikel 18 TEUF og 45 TEUF, artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT L 257, s. 2) og artikel 10 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet (EFT L 74, s. 1) — begrebet familieydelse — lovligheden af nationale retsforskrifter, hvorefter der tildeles en ydelse til hvert forsørgelsesberettiget barn i form af et skattenedslag for arbejdstagere, der udøver deres erhvervsmæssige virksomhed på en anden medlemsstats område — ligebehandling — suspension af tildelingen af familieydelsen i beskæftigelsesstaten svarende til størrelsen af den tilsvarende ydelse, der er fastsat i bopælsstatens lovgivning — antikumulationsregler

Konklusion

Artikel 1, litra u), nr. i), og artikel 4, stk. 1, litra h), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 647/2005 af 13. april 2005, skal fortolkes således, at en ydelse såsom det børnetilskud, der er indført ved lov af 21. december 2007 om børnetilskud, udgør en familieydelse som omhandlet i denne forordning.


(1)  EUT C 200 af 7.7.2012.


Top