EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62011CN0654
Case C-654/11 P: Appeal brought on 20 December 2011 by Transcatab SpA, in liquidation, against the judgment delivered on 5 October 2011 in Case T-39/06 Transcatab v Commission
Sag C-654/11 P: Appel iværksat den 20. december 2011 af Transcatab SpA i likvidation til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 5. oktober 2011 i sag T-39/06, Transcatab mod Kommissionen
Sag C-654/11 P: Appel iværksat den 20. december 2011 af Transcatab SpA i likvidation til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 5. oktober 2011 i sag T-39/06, Transcatab mod Kommissionen
EUT C 49 af 18.2.2012, p. 19–20
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
18.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 49/19 |
Appel iværksat den 20. december 2011 af Transcatab SpA i likvidation til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 5. oktober 2011 i sag T-39/06, Transcatab mod Kommissionen
(Sag C-654/11 P)
2012/C 49/33
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Transcatab SpA i likvidation (ved avvocati C. Osti, A. Prastaro og G. Mastrantonio)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 5. oktober 2011 i sag T-39/06 Transcatab mod Kommissionen (herefter »dommen«), hvori det fastslås, at Standard Commercial Corp. (og dermed Alliance One International) skal betragtes som ansvarlig in solidum for Transcatabs tilsidesættelser, ophæves. |
|
— |
Som følge heraf nedsættes den bøde, som Transcatab er blevet pålagt, idet artikel 2, litra c), i Kommissionens beslutning K(2005) 4012 endelig om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1, EF, sag COMP/C.38.281/B.2 — Råtobak — Italien (herefter »beslutningen«) delvist annulleres, og det fastslås, at bøden skal beregnes ud fra Transcatabs omsætning, som for regnskabsåret, som afsluttedes i marts 2005, udgør 32,338 mio. EUR., i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62 og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003. |
|
— |
Som følge heraf annulleres beslutningen i det omfang der i beslutningen over for Transcatab anvendes en multiplikationskoefficient på 1,25 på bødens grundbeløb. |
|
— |
Dommen ophæves i det omfang Transcatab ikke får medhold i selskabets klagepunkter vedrørende a) en manglende nedsættelse af den pålagte bøde som følge af en manglende konkret virkning på markedet, b) en svækkelse i intensiteten af overtrædelsen i perioden 1999-2002 og c) en formildende omstændighed i form af »en rimelig tvivl«, som var blevet anvendt i en lignende spansk sag, og som følge heraf nedsættes bøden. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
For det første indebærer dommen en tilsidesættelse af artikel 296 TEUF, artikel 48 og 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og under alle omstændigheder en tilsidesættelse af principperne om bevisbyrde og Transcatabs ret til forsvar. Der er under førsteinstanssagen blevet fremsat argumenter og fremlagt beviser med henblik på at afkræfte formodningen om, at SCC reelt udøvede en afgørende indflydelse på Transcatabs adfærd. Disse argumenter og beviser, i det omfang de er relevante og under alle omstændigheder ikke uden betydning i lyset af nyere praksis fra Domstolen, krævede i det mindste en konkret bedømmelse og, dersom de blev forkastet, en tilstrækkelig begrundelse. Det er appellantens opfattelse, at Retten hverken har foretaget en sådan bedømmelse eller givet en sådan begrundelse. Det er under alle omstændigheder appellantens opfattelse, at dommen, idet det heri blev fastslået, at nye beviser kunne anvendes i beslutningen, som anfægtedes for Retten, indebærer en tilsidesættelse af principperne om bevisbyrde og under alle omstændigheder Transcatabs ret til forsvar.
Det er for det andet appellantens opfattelse, at Retten begik en fejl i form af en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, og under alle omstændigheder tilsidesatte de generelle principper om fortolkning af administrative akter fra de europæiske institutioner, sin begrundelsespligt, reglerne om bevisbyrde, Transcatabs ret til forsvar og non ultra petita-reglen, idet den ikke gav appellanten medhold i klagepunkterne vedrørende overtrædelsens manglende konkrete virkning på markedet og svækkelsen af intensentiteten af overtrædelsen i perioden 1999-2002.
For det tredje er appellanten af den opfattelse, at dommen er behæftet med en retlig fejl og en manglende eller ulogisk begrundelse i det omfang Retten ikke gav Transcatab medhold i selskabets klagepunkt vedrørende tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, idet Retten ikke tog hensyn til den formildende omstændighed i form af »en rimelig tvivl«, som imidlertid var blevet anvendt i en lignende spansk sag.