This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62011CN0354
Case C-354/11 P: Appeal brought on 6 July 2011 by Maurice Emram against the judgment of the General Court (Second Chamber) delivered on 10 May 2011 in Case T-187/10 Emram v OHIM
Sag C-354/11 P: Appel iværksat den 6. juli 2011 af Maurice Emram til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 10. maj 2011 i sag T-187/10 — Emram mod KHIM
Sag C-354/11 P: Appel iværksat den 6. juli 2011 af Maurice Emram til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 10. maj 2011 i sag T-187/10 — Emram mod KHIM
EUT C 282 af 24.9.2011, p. 7–8
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
24.9.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 282/7 |
Appel iværksat den 6. juli 2011 af Maurice Emram til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 10. maj 2011 i sag T-187/10 — Emram mod KHIM
(Sag C-354/11 P)
2011/C 282/13
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Maurice Emram (ved avocat M. Benavï)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Guccio Gucci Spa
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Rettens dom ophæves i sin helhed, idet Retten forkastede påstanden om annullation af afgørelse truffet den 11. februar 2011 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret. |
|
— |
Appelkammerets afgørelse annulleres i henhold til artikel 61 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger for Retten og Domstolen, og selskabet Gucci tilpligtes at betale omkostningerne for Harmoniseringskontoret og Retten. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har påberåbt sig tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (1) og tilsidesættelse af artikel 17 i Rådets forordning nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (2).
I den henseende har appellanten for det første gjort gældende, at Retten havde fastslået, at der foreligger en risiko for forveksling, uden at tage hensyn til alle sagens relevante elementer, bl.a. den manglende anvendelse på markedet af de ældre varemærker, de ældre varemærkers særpræg, forefindelse på markedet af andre varer af samme slags med forskellige »G-tegn« og den betydning, den relevante kundekreds tillægger denne type tegn ved identificeringen af et kommercielt varemærke. Endvidere har appellanten gjort gældende, at Retten har foretaget en ukorrekt vurdering af ligheden mellem de kolliderende varemærker, der især har resulteret i en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, en ukorrekt vurdering af de ældre varemærkers særpræg og typiske kendetegn, og en fejlagtig vurdering af de pågældende varers karakter.
Appellanten har for det andet anført, at Retten har foretaget en fejlagtig anvendelse af retspraksis, i det omfang den ikke har taget hensyn til tidligere nationale afgørelser og dermed tilsidesat artikel 17 i førnævnte forordning 207/2009.
Endelig har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat ligebehandlingsprincippet, i det omfang den har foretaget en delvis vurdering af ligheden mellem tegnene og derved set bort fra det verbale indhold af det varemærke, der er søgt registreret, og sammenlignet tegnene på grundlag af for brede kriterier.
(2) EUT L 78, s. 1.