Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CN0065

    Sag C-65/11: Sag anlagt den 15. februar 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

    EUT C 130 af 30.4.2011, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.4.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 130/10


    Sag anlagt den 15. februar 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

    (Sag C-65/11)

    2011/C 130/19

    Processprog: nederlandsk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Nijenhuis og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), idet det ikke har hørt Momsudvalget, og idet det tillader, at ikke-afgiftspligtige personer deltager i en skattemæssig enhed, således som det fremgår af beslutning nr. VB91/347 af 18. februar 1991.

    Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Artikel 9, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF bestemmer, at der ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. Momsdirektivets artikel 11 bestemmer, at efter høring af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Merværdiafgift (»Momsudvalget«), kan hver enkelt medlemsstat betragte personer, der er etableret på samme medlemsstats område, og som i retlig forstand er selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person.

    Efter Kommissionens opfattelse har Nederlandene tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9 og 11 i direktiv 2006/112/EF, idet medlemsstaten tillader, at ikke-afgiftspligtige personer deltager i en skattemæssig enhed. Desuden har Nederlandene tilsidesat sine forpligtelser i henhold til momsdirektivets artikel 11, eftersom Momsudvalget ikke er blevet hørt.


    (1)  EUT L 347, s. 1.


    Top