Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 62010CN0470

Sag C-470/10: Sag anlagt den 28. september 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

EUT C 328 af 4.12.2010, p. 19–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/19

Sag anlagt den 28. september 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-470/10)

()

2010/C 328/34

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. França og I.V. Rogalski, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 TEUF og artikel 5-7 i direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1), idet den har opretholdt et krav om registrering hos og godkendelse af de portugisiske myndigheder i forbindelse med enhver midlertidig ydelse fra fællesskabspatentagenter, der er lovligt etableret i en anden medlemsstat, og idet den foretager kontrol af fællesskabspatentagenters erhvervsmæssige kvalifikationer, når de tager til Portugal, selv i tilfælde af midlertidige tjenesteydelser.

—

Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede portugisiske lovgivning forhindrer varemærke- og patentagenter, der er lovligt etableret i en anden medlemsstat, i at udøve deres repræsentationsaktiviteter ved Instituto Nacional da Propriedade Industrial (INPI) i Portugal, når de tager til denne medlemsstat for at levere tjenesteydelser til kunder med bopæl i en anden medlemsstat, medmindre de først har bestået en eksamen med henblik på at blive godkendt eller anerkendt af det nævnte institut.

(1)  EUT L 255, s. 22.

Top