4.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/17

1)

Den appellerede kendelse afsagt den 14. juli 2010 af Retten (Første Afdeling) i sag T-570/08 ophæves i sin helhed.

2)

Den af Kommissionen for Retten rejste formalitetsindsigelse afvises.

3)

Europa-Kommissionens beslutning af 30. oktober 2008 vedrørende »påbud om oplysninger« i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/1999 i sagen »Statsstøtte C 36/2007 — Tyskland; Statsstøtte til Deutsche Post AG« annulleres.

4)

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1)

Retten har i den appellerede kendelse set bort fra, at beslutningen med påbud om at meddele oplysninger er en bindende unionsretsakt, som er underlagt Unionens retsinstansers prøvelse. Medlemsstaten er i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 659/1999 sammenholdt med artikel 288, stk. 4, TEUF og på grundlag af princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU forpligtet til at meddele de begærede oplysninger. Eftersom det er tvingende for medlemsstaten at gennemføre beslutningen, overføres pligten til at meddele oplysninger umiddelbart på appellanten, som (alene) er i besiddelse af de begærede oplysninger.

2)

Retten har desuden set bort fra, at det ville være uforeneligt med den EU-retligt sikrede adgang til at anlægge sag ved domstolene, hvis en medlemsstat og en umiddelbart berørt virksomhed skulle meddele enhver begæret oplysning, som Kommissionen måtte ønske i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 659/1999, uden nogen hensyntagen til, om de processuelle krav i artikel 10, stk. 3, overhovedet var opfyldt, og til, om de begærede oplysninger på nogen måde var relateret til formålet med sagen, som er statsstøttekontrollen.

3)

Retten har fortolket artikel 10, stk. 3, og artikel 13, stk. 1, tredje punktum, i forordning nr. 659/1999 forkert, idet den har set bort fra, at beslutningen om påbud om at meddele oplysninger også har umiddelbar indvirkning på medlemsstatens og den berørte virksomheds retsstilling, fordi artikel 13, stk. 1, tredje punktum, i forordning nr. 659/1999 gør det muligt for Kommissionen at vedtage beslutningen om den eventuelle statsstøtte på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvis ikke påbuddet om oplysninger overholdes. Den heraf følgende bevislettelse for Kommissionen indebærer en væsentlig forringelse af den processuelle stilling for berørte virksomheds, som reelt tvinges til at meddele de begærede oplysninger for at beskytte sine rettigheder.

4)

Retten har også begået en retlig fejl, eftersom den med argumentet om, at det blot drejede sig om mellemkommende foranstaltninger til forberedelsen af den endelige beslutning, har nægtet, at beslutningen med påbud om at meddele oplysninger har nogen retsvirkninger. Derved har Retten set bort fra, at dette ikke udelukker muligheden for at rejse indsigelse, hvis den angiveligt mellemkommende foranstaltning — sådan som beslutningen i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 659/1999 — i sig selv har bebyrdende retsvirkninger.

5)

Endelig har Retten set bort fra, at der ikke i tilstrækkeligt omfang inden for rammerne af et søgsmål til prøvelse af en beslutning, som afslutter en procedure, kan tages hensyn til Kommissionens retskrænkelser ved vedtagelsen af en beslutning om påbud om at meddele oplysninger, navnlig fordi det herunder ikke kan gøres gældende, at de tilgrundliggende faktiske omstændigheder er utilstrækkelige. Samtidig kan den omstændighed, at et ulovligt påbud om at meddele oplysninger midlertidigt efterkommes, dog for den berørte virksomhed — sådan som i det foreliggende tilfælde — være forbundet med en væsentlig tidsmæssig og økonomiske belastning.