31.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/26

—

ophæve dommen afsagt af Retten den 4. marts 2010, for så vidt som Retten ikke annullerede den anfægtede forordning og pålagde appellanterne at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten,

—

træffe endelig afgørelse og annullere den anfægtede forordning i sin helhed,

—

pålægge Rådet at betale omkostningerne i appelsagen og i sagen for Retten.

Har gjort sig skyldig i urigtig retsanvendelse, idet den antog, at antidumpinggrundforordningens (1) artikel 2, stk. 7, og artikel 9, stk. 5, ikke pålægger institutionerne at tage stilling til anmodninger om tildeling af status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår (»SEM-status«), og individuel behandling (»TI«) i tilfælde, hvor der anvendes stikprøvekontroller.

Har gjort sig skyldig i urigtig retsanvendelse, idet den ikke gav appellanterne medhold i, at institutionerne tilsidesatte antidumpinggrundforordningens artikel 7, stk. 7, litra c), ved ikke at tage stilling til anmodninger om SEM-status eller TI inden tre måneder efter iværksættelsen af undersøgelsen.

Har gjort sig skyldig i urigtig retsanvendelse, idet den ikke gav appellanterne medhold i, at institutionerne tilsidesatte antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), ved ikke at underrette de kinesiske eksporterende producenter, som ikke var omfattet af stikprøverne, om undersøgelsen af deres anmodninger om SEM-status eller TI inden tre måneder efter iværksættelsen af undersøgelsen.

Har gjort sig skyldig i urigtig retsanvendelse, idet den ikke gav appellanterne medhold i, at institutionerne ikke etablerede et samarbejde under undersøgelsen, og at erhvervsgrenen i Fællesskabet derfor ikke opfyldte det faste krav, der er foreskrevet i antidumpinggrundforordningens artikel 4, stk. 1, sammenholdt med artikel 5, stk. 4, hvilket har medført et urigtigt skøn vedrørende skaden og årsagssammenhængen i henhold til grundforordningens artikel 3.

Har gjort sig skyldig i urigtig retsanvendelse, idet den ikke gav appellanterne medhold i, at antidumpinggrundforordningens artikel 6, stk. 1, forbyder institutionerne at indhente oplysninger til stikprøven før iværksættelsen af undersøgelsen.

Subsidiært har den gjort sig skyldig i urigtig retsanvendelse, idet den ikke gav appellanterne medhold i, at institutionerne har tilsidesat antidumpinggrundforordningens artikel 6, stk. 9, ved at overskride fristen for afslutning af en antidumpingundersøgelse på 15 måneder.

Har gjort sig skyldig i urigtig retsanvendelse ved sin kvalificering af retsvirkningerne af forskellige oplysninger om analysen af skaden i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 3.

Har gjort sig skyldig i urigtig retsanvendelse, idet den ikke gav appellanterne medhold i, at institutionerne ikke overholdt pligten til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle relevante forhold i antidumpingundersøgelsen.

Har gjort sig skyldig i urigtig retsanvendelse ved sin kvalificering af retsvirkningerne af visse oplysninger vedrørende undersøgelsesmyndighedens begrundelsespligt.

Har gjort sig skyldig i urigtig retsanvendelse, idet den fandt, at institutionernes manglende vurdering af den omhandlede indførsels følgevirkninger for erhvervsgrenen i Fællesskabet er i strid med antidumpinggrundforordningens artikel 3.