Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CN0155

    Sag C-155/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom den 2. april 2010 — Williams m.fl. mod British Airways plc

    EUT C 161 af 19.6.2010, p. 23–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.6.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 161/23


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom den 2. april 2010 — Williams m.fl. mod British Airways plc

    (Sag C-155/10)

    (2010/C 161/32)

    Processprog: engelsk

    Den forelæggende ret

    Supreme Court of the United Kingdom

    Parter i hovedsagen

    Appellant: Williams m.fl.

    Indstævnte: British Airways plc

    Præjudicielle spørgsmål

    i)

    I henhold til (a) artikel 7 i Rådets direktiv 93/104/EF (1) og 2003/88/EF (2) og (b) § 3 i den europæiske aftale, der er bilagt Rådets direktiv 2000/79/EF (3): (1) i hvilket omfang, om overhovedet, definerer eller opstiller europæisk ret betingelser for arten og/eller niveauet af de betalinger, der skal foretages for perioder med årlig betalt ferie, og (2) i hvilket omfang, om overhovedet, kan medlemsstaterne fastsætte, hvorledes sådanne betalinger skal beregnes?

    ii)

    Er det navnlig tilstrækkeligt, at den skete betaling i henhold til national ret og/eller praksis og/eller i henhold til kollektive aftaler og/eller kontraktordninger, der er forhandlet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, gør det muligt for arbejdstageren og tilskynder vedkommende til at afholde og nyde — i ordenes bredeste forstand — hans eller hendes årlige ferie, og ikke indebærer nogen mærkbar risiko for, at arbejdstageren ikke vil gøre dette?

    iii)

    Eller kræves det, at betalingen skal enten (a) svare nøjagtigt til eller (b) i vidt omfang være tilsvarende arbejdstagerens »normale« løn?

    Såfremt spørgsmål (iii)(a) eller (b) besvares bekræftende:

    iv)

    Er den relevante foranstaltning eller sammenligning (a) den løn, som arbejdstageren ville have tjent under den pågældende ferieperiode, hvis han eller hun havde været på arbejde i stedet for på ferie, eller (b) den løn, som han eller hun tjente under en anden, og i givet fald hvilken, periode, hvor han eller hun var på arbejde?

    v)

    Hvorledes skal »normal« eller »tilsvarende« løn vurderes under omstændigheder, hvor (a) en arbejdstagers løn, mens vedkommende er på arbejde, suppleres, hvis og i det omfang han eller hun udøver en bestemt aktivitet, (b) når der er en årlig eller en anden grænse for det omfang eller den tid, hvorunder arbejdstageren kan udøve denne aktivitet, og grænsen allerede er blevet overskredet eller næsten overskredet på det tidspunkt/de tidspunkter, hvor der afholdes årlig ferie, således at arbejdstageren faktisk ikke ville have kunnet udøve aktiviteten, hvis han havde været på arbejde i stedet for på ferie?


    (1)  Rådets direktiv 93/104/EF af 23.11.1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EFT L 307, s. 18).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EFT L 299, s. 9).

    (3)  Rådets direktiv 2000/79/EF af 27.11.2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers’ Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA) (EFT L 302, s. 57).


    Top