EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CN0149

Sag C-149/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Dioikitiko Efeteio Thessalonikis (Grækenland) den 29. marts 2010 — Zoi Chatzi mod Ypourgos Oikonomikon

EUT C 148 af 5.6.2010, p. 20–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

5.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/20


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Dioikitiko Efeteio Thessalonikis (Grækenland) den 29. marts 2010 — Zoi Chatzi mod Ypourgos Oikonomikon

(Sag C-149/10)

2010/C 148/30

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Dioikitiko Efeteio Thessalonikis

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Zoi Chatzi

Sagsøgt: Ypourgos Oikonomikon

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan det antages, at der med § 2, stk. 1, i [bilaget til] Rådets direktiv 96/34/EF om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, når den fortolkes sammenholdt med artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der vedrører barnets rettigheder, og under hensyntagen til den forbedring af beskyttelsesniveauet for disse rettigheder, som er indtrådt med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, også skabes en ret til forældreorlov for barnet, således at tildeling af én forældreorlov i tilfælde af tvillingefødsel er en tilsidesættelse af artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, da den udgør en forskelsbehandling på grund af fødsel og en begrænsning af rettighederne for tvillinger i strid med proportionalitetsprincippet?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal udtrykket «fødseli» § 2, stk. 1, i [bilaget til] Rådets direktiv 96/34/EF da forstås således, at det giver arbejdstagende forældre en dobbelt ret til forældreorlov, som hviler på, at en tvillingegraviditet ender med to på hinanden følgende barnefødsler (tvillinger), eller skal det forstås således, at forældreorlov gives til én fødsel, uafhængigt af, hvor mange børn der fødes ved denne, uden at dette i sidstnævnte tilfælde udgør en tilsidesættelse af ligheden for loven i henhold til artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?


Top